Politik i bl酶de sofaer
Danske nyhedsmedier fremmer politisk deltagelse, ogs氓 hos dem, der helst undg氓r politik. De mobiliseres gennem nyhedsformater, som taler til deres f酶lelser.
Mandag den 5. februar fremlagde Socialdemokratiet sit omdiskuterede udspil til et nyt asylsystem. Partiets leder Mette Frederiksen var breaking news p氓 webaviserne, og hun tonede frem i den ene nyhedsudsendelse efter den anden.
Hun var ogs氓 i Aftenshowet, for Mette Frederiksen har som mange andre politikere for l忙ngst fundet ud af, at mediebilledet har forandret sig. Det er n酶dvendigt at stille op i andre end de traditionelle nyhedsformater, hvis man vil have folk til at engagere sig.
Der er kommet flere tv- og radiokanaler, flere webaviser og flere gratisaviser. Mennesker, der ikke kan lide politik, har rige muligheder for at foretage et fravalg og i stedet lade sig underholde af film, sport eller realityprogrammer.
Konkurrencen er sk忙rpet
鈥� Konkurrencen om medieforbrugerne er sk忙rpet, og medierne fors酶ger i stigende grad at fastholde folk med lav interesse for politik ved at tilbyde bl酶dere nyhedsformater, som blander underholdning og politik, siger adjunkt Kim Andersen fra Center for Journalistik p氓 糖果派对.
Programmer som DR鈥檚 Aftenshowet og TV2鈥檚 Go鈥檃ften Danmark er typiske eksempler p氓 nyhedsformater, hvor politik indg氓r i mere afslappede rammer.
Men ogs氓 p氓 andre nyhedsflader ses en bl酶dere stil i den politiske d忙kning 鈥� ikke mindst cases med almindelige mennesker er med til at skabe en st酶rre f酶lelsesm忙ssig reaktion hos medieforbrugeren.
Deltagelse ses som et sundhedstegn
Kim Andersen har i flere 氓r forsket i, hvorn氓r og hvordan nyhedsmedier f氓r folk til at deltage i politik. Og han forsvarede i februar en ph.d.-afhandling, hvor han har unders酶gt, hvad det forandrede nyhedsbillede betyder for folks politiske engagement.Politisk deltagelse
I afhandlingen forst氓s politisk deltagelse som aktiviteter, der direkte eller indirekte er rettet mod at p氓virke det politiske system. Det vil blandt andet sige
- demonstrationer
- underskiftsindsamlinger
- kontakt til medier, f.eks. med l忙serbreve
- kontakt til politikere
鈥� Det betragtes generelt som et sundhedstegn for demokratiet, at s氓 mange som muligt deltager i politiske aktiviteter, og vi ved, at nyhedsmedierne traditionelt er gode til at mobilisere folk ved at give dem viden, som kan f氓 dem op af sofaen, siger Kim Andersen.
De meget politisk interesserede f酶lger med i nyhederne og motiveres til politiske aktiviteter, som m氓ske omtales i medierne. Denne omtale kan v忙re med til at fastholde eller styrke deres politiske interesse og deltagelse.
H忙gtes nogle grupper helt af?
鈥� Der er derfor en bekymring for, at folk med lav politisk interesse bliver h忙gtet helt af, n氓r de frav忙lger de nyhedsmedier, som besk忙ftiger sig med politik, siger Kim Andersen.鈥�Hvis man kigger p氓 de underliggende mekanismer for, hvordan de ikke-politisk interesserede og de politisk interesserede p氓virkes gennem medierne, kan man se en forskel.聽 聽 聽 聽 聽 聽 聽 聽 聽 聽 聽 聽 聽 聽
Demokratisk dilemma
Rationel eller f酶lelsesstyret
Metoder
- Afhandlingen bygger på en spørgeskemaundersøgelse, en indholdsanalyse af de danske nyhedsmedier samt to eksperimenter – bl.a. ét, der undersøgte mediebrugeres emotionelle reaktion på en politisk nyhed, der både blev bragt med en case, altså en personhistorie, og uden en case.
- I spørgeskemaundersøgelsen blev deltagerne kontaktet seks gange i løbet af et år. Et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år – i alt 10.000 – blev udvalgt. Cirka 2000 deltog alle seks gange.
Læs mere
- Læs mere om Center for Journalistik
- Interesserer du dig for politik? Så kan du læse mere om bacheloruddannelsen i Statskundskab.
M酶d forskeren
Kim Andersen er uddannet cand.scient.pol. p氓 糖果派对 og er netop blevet ansat som adjunkt p氓 Center for Journalistik, som h酶rer under Institut for Statskundskab. Hans ph.d.-afhandling 鈥漈he New Media as a Mobilizing Agent鈥� er del af et st酶rre forskningsprojekt p氓 糖果派对 om kommunikation og samfundsengagement.
