Julefrokosten igennem tiden
Ansatte og chefer m酶des snart til den 氓rlige julefrokost for at spise og drikke alkohol sammen. Men hvordan har julefrokosten udviklet sig over tid, og hvorfor har vi den?
Efterkrigstiden
Under og efter 2. Verdenskrig opstod et behov for at symbolg酶re et nationalt folkeligt f忙llesskab, som gik ud over den hierarkiske afstand mellem direkt酶r og ansatte. Krigen skabte et beg忙r efter f忙llesskab, som blev realiseret med en markering af julen p氓 arbejdspladsen.
I begyndelsen var det et meget beskedent arrangement, hvor direkt酶ren gav et glas portvin og en cigar, 谩 la Hans Christian Varn忙s i Matador, og m氓ske spurgte: 鈥滺vordan g氓r det s氓, Jensen?鈥�
Det var en slags forl酶ber for vor tids MUS-samtaler og blev prim忙rt praktiseret i efterkrigs颅tidens sm氓- og mellemstore virksom颅heder, hvor chefen kendte alle sine ansatte.
Julemarkeringen udvikler sig
I de første mange år foregik jule颅markeringen den 24. december, inden medarbejdernes arbejdsdag sluttede, og de skulle hjem til familien og holde jul. Men fra 60’erne udviklede det sig frem mod de store fester, vi kender i dag.
Hvor udgangspunktet var en lille sammenkomst juleaftensdag, er det nu en social begivenhed, som begynder at udfolde sig allerede fra november måned.
Det betyder, at mange i dag deltager i op til flere julefrokoster, som ud over arbejde også inkluderer idrætsforeningen, omgangskredsen og partiforeningen.
Autoritetsnedbruddet i 1960鈥檈rne
De sociale omgangsformer ændrede markant karakter fra 1960’erne og frem. Det betød, at julefrokosten også ændrede sig fra den beskedne efterkrigsmodel til at blive regulære fester med spisning og alkohol.
Medarbejderen sad ikke længere over for en direktør med et skrivebord i mellem sig, som markerede standsforskellen, mens de drak portvin og tiltalte hinanden med De. Fra 1960’erne og frem kom parterne i stedet til at sidde på samme side af et veldækket spisebord og drak måske endda dus.
Det kan sammenlignes med den romerske fest Saturnalia, hvor man vendte magtforholdene om og under stor løssluppenhed lod slaverne blive opvartet af deres ejermænd.
Alkoholkulturen
Det er særligt alkoholkulturen, som er det nye element i julefrokosterne fra 1960’erne og frem. Tidligere havde alkohol ikke haft nogen stor betydning i mar颅keringen af julen på arbejdspladsen.
Men fra 60’erne og 70’erne blev det mere fugtigt. I 1976 kom filmen ”Julefrokosten” med Preben Kaas i hovedrollen, hvor den kendte forestilling om den vilde, våde og vovede julefrokost blev manifesteret.
M酶d forskeren
Johs. N酶rregaard Frandsen er professor p氓 Institut for Kulturvidenskaber