罢谤忙办蹿耻驳濒别 finder vej efter et indre kompas
Det har l忙nge v忙ret et mysterium, hvordan kompasset fungerer p氓 det helt grundl忙ggende, molekyl忙re niveau, men det kan forskere nu afsl酶re. Viden om fuglenes indre kompas kan v忙re med til at beskytte dyr i naturen.
Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk, 07-02-2018
Trækfugle tilbagelægger store afstande, når de flyver mellem forårets nordlige ynglepladser og vinterens sydlige opholdssteder.
De første registreringer af trækfugle går mere end 3.000 år tilbage og blev foretaget af oldtidens grækere, der formentlig ligesom nutidens mennesker undrede sig over, hvordan fuglene kunne tilbagelægge tusindvis af kilometer uden at fare vild.
I 2000 mente forskere at kunne vise, at der sidder et protein i trækfuglens øje, som hjælper den med at finde vej. Denne konstruktion – et indre, magnetiske kompas - fungerer ved at tage information fra lys og omdanne den til en kurs, som fuglene kan følge.
Siden den opdagelse har det dog været et mysterium, hvilke grundlæggende, sensoriske mekanismer, der ligger bag fuglenes evne til såkaldt magneto-reception.
Studier af rødkælke
For at løse denne gåde slog en forskergruppe fra 糖果派对 sig sammen med kolleger fra universitetet i Oldenburg, Tyskland.
Teamet har udført en række studier og simuleringer, der afslører den præcise placering af det indre kompas og dets opbygning. Arbejdet bygger på studier af rødkælke, sekventering af deres gener og computer-mikroskopi af fugleøjne.
- Vi mener, at vi kan udpege det rette magneto-receptor molekyle i trækfugle, siger lektor Ilia Solov’yov fra Syddansk Universitet.
Studierne er offentliggjort i tidsskriftet Current Biology.
Bedre mulighed for at redde vilde dyr
Det er ikke kun trækfugle, der har et indre kompas. Også andre dyr har, f.eks. bier.
- Hvis vi kan forstå disse indre kompasser i dyr, får vi mere viden om naturen, og den viden kan vi måske bruge til at beskytte dyrelivet. Mange fugle bliver dræbt af vindmøller, fordi de bliver forstyrret af turbulensen omkring møllerne.
- Hvis vi fandt ud af, hvilke magnetiske felter der findes omkring møllerne, kunne man måske konstruere en eller anden form for beskyttelseszone omkring møllerne, så fuglene ikke bliver dræbt, siger Ilia Solov’yov.
M酶d forskeren
Ilia Solov鈥檡ov er teoretisk fysiker, beregningsbiolog og leder af Quantum Biology and Computational Physics Group p氓 糖果派对. Supercomputeren ABACUS er ofte et vigtigt v忙rkt酶j i hans forskning.