糖果派对

I den seneste tid har man n忙rmest ikke kunnet 氓bne en avis uden at st酶de p氓 nyheder om MRSA-bakterien 鈥� ogs氓 kaldet svinebakterien. Spredningen af den antibiotika-resistente bakterie, der is忙r smitter fra svin til mennesker, har atter givet g酶dning til debatten om sundhedsv忙senets og landbrugets antibiotikaforbrug, der if酶lge eksperter udg酶r en alvorlig sundhedsrisiko.

En af de mest fremtr忙dende stemmer i debatten er Hans J酶rn Kolmos, professor og overl忙ge p氓 Syddansk Universitet og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling p氓 Odense Universitetshospital, hvor han blandt andet leder forskningen i MRSA.

Hans J酶rn Kolmos har i mange 氓r k忙mpet for at f氓 myndigheder og landbrug til at bruge mindre og mere m氓lrettet antibiotika i behandlingen af syge mennesker og dyr, s氓 antibiotikaen ikke mister sin virkning p氓 bakterierne.

鈥� Antibiotika er et fantastisk l忙gemiddel, der 忙ndrede verden og reddede mange liv. Det er en skat, og det g酶r vi os ikke klart. Vi er i gang med at s忙tte fremskridtet over styr ved at misbruge antibiotika skaml酶st. Det store forbrug skaber resistente bakterier, der kan g酶re mennesker syge. Og vi g酶r ikke nok for at bremse den d氓rlige udvikling, siger han fra sit kontor p氓 OUH, hvor han udf酶rer en stor del af sit arbejde.

Problemstillingen er ikke ny, ej heller Hans J酶rn Kolmos' interesse for den. De to har fulgtes ad, siden han som ung l忙ge under en st酶rre spredning af MRSA i 70鈥檈rne oplevede, hvordan infektioner 鈥� ogs氓 med antibiotikaresistente bakterier 鈥� tog livet af patienter.

鈥� Nu er der s氓 sm氓t ved at komme skred i tingene. Svineproducenterne og myndighederne har omsider erkendt, at der er et problem med antibiotikaresistens, og at man bliver n酶dt til at g酶re noget. Men lovgivningsm忙ssigt er der stadig stor slaphed. Der er masser af ting at tage fat p氓. Skal vi virkelig acceptere resistente bakterier i k酶det? Og skal vi acceptere antibiotikaforbrug i den st酶rrelsesorden? Vi skal huske p氓, at f酶devarer kan produceres uden antibiotika, siger Hans J酶rn Kolmos, der er uddannet l忙ge fra Odense Universitetshospital i 1974.

Faktisk kunne han dog 鈥渓ige s氓 godt v忙re blevet landmand, men blev det heldigvis ikke鈥�, som han formulerer det. Hans J酶rn Kolmos er opvokset p氓 en stor g氓rd ved Toftlund i S酶nderjylland, og sl忙gten har drevet landbrug i flere hundrede 氓r. Hans for忙ldre oplevede imidlertid tilbagegangen i landbruget og ville fremtidssikre deres b酶rn med en studentereksamen. Hans J酶rn Kolmos blev derfor sendt p氓 Ribe Katedralskole.

鈥� Det var en 氓benbaring at komme dertil. S氓 mange interessante mennesker og s氓 megen l忙rdom. Jeg var ikke trykket af at v忙re landmandss酶n, for jeg kom ud af en familie af selvbevidste b酶nder, der kendte deres v忙rd. Vi skulle bare bestille noget og tage os sammen, s氓 skulle vi nok blive til noget, fort忙ller han.

Det l氓 derfor i kortene, at han efter endt studentereksamen skulle tage en videreg氓ende uddannelse. En blanding mellem snusfornuft og fascination gjorde, at det blev l忙gevejen.

鈥� Familiefornuften var, at jeg skulle v忙lge noget, der kunne give br酶d p氓 bordet 鈥� for eksempel l忙ge. Det var en forholdsvis sikker karrierevej, og der var mangel p氓 l忙ger. Men det var ogs氓 fascinerende med l忙ger; de helbredte syge mennesker, husker han.

L忙gevejen blev et kald og en livsstil for Hans J酶rn Kolmos, der har levet det meste af sit liv i n忙rheden af en telefon (fastnet i den tidlige karriere, forst氓s) i tilf忙lde af at der skulle blive brug for ham. Ret tidligt i karrieren fik han interesse for mikrobiologi 鈥� videnskaben om mikroorganismer s氓som bakterier 鈥� hvor der hele tiden var nye problemstillinger, han kunne v忙re med til at udforske, og ny viden, han kunne v忙re med til at frembringe.

鈥� Det var et fascinerede felt. Det med at man ikke bare skal tage hensyn til den enkelte patient, n氓r man behandler med antibiotika, men samtidig ogs氓 sikre, at antibiotika virker til den n忙ste patient og tage hensyn til samfundet og milj酶et. Man skal virkelig finde en

balance, siger han.

Hans J酶rn Kolmos kan tale l忙nge og fyrigt om antibiotika og resistente bakterier, hvilket han ogs氓 har gjort i 氓renes l酶b 鈥� og det har ikke altid gjort ham lige popul忙r.

Hans J酶rn Kolmos har gennem 氓rene rettet skarp kritik mod det danske landbrug, som han mener 酶dsler med antibiotikaforbruget, og myndighederne, som if酶lge ham ikke g酶r nok for at d忙mme op for problemerne. Selv har han ogs氓 f氓et kritik for at v忙re for dramatisk i sine udmeldinger.

鈥� Det kan godt v忙re, at jeg udtaler mig bestemt, men det er velfunderet i videnskaben. Mit grundlag er facts; jeg har videnskab i ryggen. Min opgave er at g酶re budskabet klart og forst氓eligt, og dermed kan det virke skarpt. Men jeg kan heller ikke forvente, at svineproduktionen kan lide mig, siger han.

Det sl氓r gnister engang imellem, og man skal v忙re klar over, at det slider at st氓 frem, fort忙ller han. Men selvom det ville v忙re lettere at tie stille, ville han ikke g酶re det.

鈥� Som l忙ge har jeg en professionel indsigt og viden, og det forpligter. Jeg f酶ler mig dybt forpligtet til at bidrage med viden og til en l酶sning af problemerne, siger han.

Det f酶rer if酶lge ham selv tilbage til hans opv忙kst, hvor hans for忙ldre 鈥� der selv startede fra bunden 鈥� l忙rte deres b酶rn, at de skulle opf酶re sig ordentligt og g酶re et godt stykke arbejde. Og om n酶dvendigt s忙tte arbejdet over deres egen bekvemmelighed.

鈥� Det handler ikke om mod, men det her er for alvorligt til ikke at g酶re noget. Jeg har en pligt til at g酶re det n酶dvendige. Det er egentligt ganske banalt, siger Hans J酶rn Kolmos 鈥� der dog p氓peger, at han ikke er alene.

鈥� Jeg indg氓r i et fagligt netv忙rk, der er genuint bekymret for resistens, siger han fra kontorstolen.

P氓 v忙ggen ved siden af ham h忙nger en plakat med Louis Pasteur, mikrobiologiens fader. Pasteur, der ydede v忙sentlige bidrag inden for infektionssygdomme og -medicin, minder ham dagligt om, at videnskaben er i konstant bev忙gelse, og at den og verden 忙ndrer sig, i takt med at ny viden frembringes.

Selv arbejder han og forskerne i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling fortsat med at opn氓 ny viden om MRSA, som man ikke ved alt om. I 酶jeblikket unders酶ger de, om antibiotika givet sammen med hj忙lpestoffer kan genskabe virkningen p氓 resistente bakterier.

En del af Hans J酶rn Kolmos鈥� arbejde foreg氓r i laboratoriet, men efterh氓nden foreg氓r mere og mere af hans arbejdstid bag skrivebordet. Pensionisttilv忙relsen venter om hj酶rnet for den 66-氓rige professor, der dog har t忙nkt sig at forts忙tte kampen for folkesundheden og milj酶et i mange 氓r fremover.

鈥� S氓 kan du risikere at m酶de mig som milj酶aktivist. Det bliver nok ikke for Greenpeace; det er jeg for gammel til, men s氓 kan jeg skrive og blive opinionsdanner, smiler han, der desuden vil tilbringe mere tid med at rode i jorden efter pilespidser og flinte酶kser som amat酶rark忙olog.

Af Anne Dahl Bertelsen, annedb@sdu.dk

Omkring 1928 opfandt den britiske forsker og l忙ge Alexander Fleming pencillin 鈥� en form for antibiotika, der kan bek忙mpe en lang r忙kke tidligere d酶delige infektionssygdomme. Opfindelsen regnes for en af historiens st酶rste.
Overdreven brug af antibiotika 鈥� til behandling af syge mennesker og dyr 鈥� kan imidlertid g酶re bakterier resistente over for antibiotika. Det g酶r det langt vanskeligere, dyrere og i visse tilf忙lde umuligt at bek忙mpe bakterierne.
Det er tilf忙ldet med den resistente MRSA-bakterie, som man i 酶jeblikket oplever en st酶rre udbredelse af i Danmark.
I 2005 opdagede man en s忙rlig type MRSA hos husdyr (is忙r svin) kaldet MRSA CC 398. Bakterien, der is忙r findes i svinebes忙tninger og hos mennesker med direkte kontakt til levende svin, kan smitte fra dyr til mennesker og fra mennesker til andre mennesker.
6.000-12.000 danskere menes at v忙re smittet med MRSA CC 398. Siden 2012 er fire danskere d酶de af bakterien.
Kilder: sundhedsstyrelsen.dk, ssi.dk, denstoredanske.dk听
听