Men vi skal da h酶re Dronningen
Nyt氓rsaften er ikke l忙ngere som juleaften forbundet med traditioner
I dag er der n忙sten frit slag i forhold til, hvordan vi vil fejre nyt氓rsaften. Nogle foretr忙kker en eksklusiv middag, mens andre slingrer ind i det nye 氓r.
Vi laver heller ikke l酶jer med hinanden, som det ellers engang var skik p氓 en nyt氓rsaften. 
Forklaringen skal b氓de findes i vores udviskede klasseskel og hos de gamle romere, lyder det fra henholdsvis historikeren Lars Bisgaard og kulturforskeren Johannes N酶rregaard Frandsen fra Syddansk Universitet.
Romerne festede p氓 氓rets korteste dag
Begge henviser til, at dele af nyt氓rsaften kan minde om romernes fest, Saturnalia. Den holdt de i forbindelse med vintersolhverv. Stemningen var l酶ssluppen, og der skulle byttes om p氓 den normale samfundsorden, s氓dan at slaverne blev opvartet af herrerne.
鈥� Og netop det med at lave om p氓 ordenen pr忙gede ogs氓 nyt氓rsaften op gennem det seneste 氓rhundrede herhjemme. Det var fortrinsvis p氓 landet, hvor der kunne v忙re mange ansatte p氓 de st酶rre g氓rde. Her var det pludselig tilladt for tjenestefolk at drille herskabet, og det kunne begge parter s氓 grine ad nogle dage efter, fort忙ller Johannes N酶rregaard Frandsen.
Han er selv opvokset p氓 landet og husker, hvordan han som barn allierede sig med karlene p氓 g氓rden og huserede i nabolaget.
鈥� Vi smed rundt med knaldperler og tiggede slik. Undervejs huggede vi ogs氓 gerne en trilleb酶r eller hejste en cykel op i en flagstang.聽 Det var en tradition, at vi skulle lave l酶jer, og det fungerede m氓ske ogs氓 som en form for ventil. Denne aften lavede man om p氓 hierarkiet, fort忙ller Johannes N酶rregaard Frandsen.
Nyt氓rsaften var domineret af julen
If酶lge lektor Lars Bisgaard slog nyt氓rsskikke f酶rst igennem i 1600- og 1700-tallet.
De f酶rste mange 氓r var det dog en forholdsvis stille begivenhed. Det var julen, som fyldte, og den varede helt frem til helligtrekongersaften den 5. januar, og langt op i det 20. 氓rhundrede var der tradition for at holde folkefest denne aften.
鈥� Det er n忙rliggende at antage, at nyt氓rsaften langsomt har erstattet helligtrekongersaften, konstaterer Lars Bisgaard.
Kun kongelige havde fyrv忙rkeri
Det er ogs氓 relativt nyt at fyre lyskugler op imod himlen p氓 氓rets sidste dag.
Set med europ忙iske briller var Danmark ganske vist hurtig til at indf酶re fyrv忙rkeri ved festlige lejligheder.
S氓ledes brugte Christian 4. brugte ved flere lejligheder fyrv忙rkeri til at dupere folket med, bl.a. ved et bes酶g hos den engelske konge i 1616.
Men det var netop kun kongelige, som havde adgang til den slags l酶jer. Langt op i 1900-tallet m氓tte almindelige folk n酶jes med et varesortiment som hundepropper og knaldperler.
If酶lge Lars Bisgaard var det med loven af 7. juni 1958, at loven om fyrv忙rkeri blev liberaliseret. Den gamle lov af 7. april 1899 havde behandlet fyrv忙rkeri som et milit忙rt anliggende.
Medierne styrer vores vaner
I dag er det fortrinsvis medierne, som p氓virker vores vaner nyt氓rsaften. S氓ledes skal de fleste h酶re Dronningens nyt氓rstale klokken 18 og g忙tte p氓, hvilke emner hun har valgt at tale om.
Nogle har i mange 氓r genset 鈥�90-氓rs f酶dselsdagen鈥� med Miss Sophie og hendes butler, som DR har vist siden 1973.
Klokken 24.00 sk氓ler vi i boblevand og lytter til r氓dhusklokkerne. Det er ogs氓 d茅r, at vi skal skyde nyt氓ret ind, men det har de fleste gjort i mange timer forinden.
鈥� Nogle vil sige, at nyt氓rsaften i virkeligheden er blevet lidt tom, mens der fortsat er noget hjertelighed forbundet med julen. Den er familiens fest, hvorimod nyt氓rsfesten er noget individuelt, siger Johannes N酶rregaard Frandsen.
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
