糖果派对

1. AI vil effektivisere og forbedre feedback og vurdering

Teknologi kommer ikke til at afløse læreren, men vil effektivisere feedback til eleverne inden for bestemte områder. Forskning viser, at inden for undervisning i fremmedsprog kan teknologier give feedback på kvaliteten af elevernes sprogbrug. Der bliver også forsket i feedback på elevers skriveudvikling i dansk.

Kunstig intelligens vil kunne foreslå, hvordan eleverne kan gøre noget bedre – både på individuelt elevniveau og på klasseniveau. Feedback og vurdering udgør et stort arbejde for læreren, og der vil intelligent software kunne aflaste.

Et muligt fremtidsscenarie kan være at fodre en kunstig intelligens med elevers samlede skriftlige afleveringer. Den vil så kunne analysere de styrker og svagheder, som eleverne har – både individuelt og på klasseniveau. Det kan læreren bruge som en indikator på, hvor han eller hun skal sætte ind. På den måde vil AI kunne blive en del af formativ feedback.

2. ChatGPT og snyd

På anekdotisk niveau hører vi, at ChatGPT bliver brugt til snyd. Det kan være et tegn på, at eleverne allerede nu bruger og måske også misbruger det i uddannelsessystemet. Det er en vigtig opgave for læreren at være opmærksom på.

Hvis man beder ChatGPT om at skrive sine opgaver en-til-en, har man jo ikke udført et selvstændigt arbejde som elev, og man har heller ikke forholdt sig til den problemstilling, man skulle forholde sig til. Og derfor udvikler eleven sig ikke. Det skal betragtes som, at eleven ikke har været studieaktiv.

Men det er ogs氓 vigtigt, at skoleledelser og l忙rere forholder sig aktivt til kunstig intelligens og pr酶ver at f氓 en systematisk viden om, hvad der rent faktisk foreg氓r i praksis. Hvad g酶r eleverne og hvorfor?

Der er en tendens til at forst氓 brug af AI som ren plagiering eller snyd. Jeg tror snarere, det er udtryk for dels en nysgerrighed p氓 ChatGPT, dels et fors酶g p氓 at effektivisere en l忙ringsproces.

Det kan ogs氓 v忙re et udtryk for, at hvis eleven alligevel skal svare det, som alle andre svarer, fordi det er s氓dan man svarer i et fag, hvorfor s氓 ikke f氓 en maskine til at g酶re det? Der er behov for at forholde sig til, hvad det er for et f忙nomen. Hvad g酶r folk i praksis? Og hvordan kan skolerne og l忙rerne udnytte det rent didaktisk?

3. L忙rerens nye rolle

Hvis en teknologi kan udf酶re et arbejde bedre, end vi selv kan, kan vi fokusere p氓 at lave noget andet. Inden for undervisning g忙lder det blandt andet vurdering og feedback.

I den bedste af alle verdener kan intelligente teknologier f氓 den betydning, at de i h酶jere grad kan f氓 os til at stille mere kritiske eller unders酶gende opgaver, som retter sig mod at forholde sig til nutiden og fremtiden. Is忙r fremtiden er noget, teknologierne ikke er gode til at forholde sig til.

L忙reren kan have mere fokus p氓 sp酶rgsm氓l om undring, unders酶gelse, refleksion, kritik, valg og identitetsudvikling og lignende komplekse sp酶rgsm氓l samt p氓 samarbejde mellem eleverne.

Der er store potentialer i at gent忙nke relationen mellem l忙rer og elever og at t忙nke en ny type af faglighed, hvor fokus mere bliver p氓 kritisk at forholde sig til det, som maskinen kan underst酶tte os i. Men s氓dan ser virkeligheden ikke ud lige nu.

4. S氓dan kan data bruges i klassev忙relset

Der foreg氓r pt. nogle sp忙ndende projekter i blandt andet Norge, hvor man samarbejder med Big Tech-virksomhederne og bruger deres software i alle klasserum. Man er g氓et ind i dialoger om, hvilke data de har p氓 elevers g酶ren og laden for eksempel p氓 internettet, og hvordan data kan udnyttes til undervisningsplanl忙gning.

Man unders酶ger, om det vil v忙re muligt at monitorere, hvordan eleverne arbejder og bruger teknologi i deres l忙reprocesser gennem store datam忙ngder og kunstig intelligens. M氓ske vil man ogs氓 kunne bruge data til at forankre elevers l忙ring med nationale l忙ringsm氓l.

Det er nogle af de overvejelser, man g酶r sig i Norge. Nationale l忙ringsm氓l vil alts氓 kunne knyttes t忙t og datadrevet til elevernes praksis, og hvordan de udvikler sig, og man vil p氓 baggrund af datainput kunne lave undervisningstiltag, s氓 man sikrer elevers l忙ring.

Men sp酶rgsm氓let er naturligvis, om det er en vej, vi 酶nsker at g氓. Man kunne for eksempel indvende, at det bliver alt for instrumentelt og Big Brother-agtigt. Men det er ikke n酶dvendigvis den vej, det beh酶ver at g氓. Det kan v忙re et nyttigt redskab for den enkelte elevs udvikling og l忙rerens mulighed for at hj忙lpe.

Det er vigtigt at understrege, at det kun er bestemte dele af skolens undervisningsopgave, der kan underst酶ttes p氓 den m氓de. De st酶rre opgaver med at danne b酶rn, underst酶tte deres sociale og individuelle udvikling, vil v忙re l忙rerens gebet.

5. Vigtigt med 酶je for 酶konomi og magt

Allerede nu, n氓r man for eksempel s忙lger Google-licenser til skoler, har Google enormt meget data p氓 eleverne. Hvem ejer egentlig de data? Hvis skolerne skal k酶be data, bliver det dyrt. Der er magt forbundet med at have data p氓 folk. Og hvor stiller det den enkelte elevs retsstilling?

I Norge pr酶ver man p氓 kommuneplan at finde ud af, hvordan man kan stille krav til Big Tech i forhold til at levere data om elevernes arbejde. Kommuner kan blive en st忙rk akt酶r p氓 omr氓det.

P氓 samme m氓de er der en afgivelse af magt ved at bruge AI i undervisningen, fordi algoritmer, som vi ikke kender, v忙lger de informationer, vi f氓r adgang til. Derved bliver det en partikul忙r, magtstyret viden, som er baseret p氓 nogle personaliserede algoritmer.

Det betyder, at eleverne og l忙rerne i h酶jere grad skal rustes til at forholde sig kritisk til viden. En ph.d.-afhandling forsvaret for nylig viser, at eleverne bruger Googles s酶gemaskine relativt ukritisk, n氓r de skal skrive tv忙rfaglige opgaver.

Der er brug for at tage nogle kritiske diskussioner af, hvad det er for en information, og hvad det er for et indhold, som eleverne bruger i deres afleveringer. Navigerings- og informationss酶gningskompetencer bliver utroligt vigtige.

6. Flere kritiske og kreative opgaver

Det er vigtigt, at skoler og l忙rere bruger teknologien til at underst酶tte det, som er l忙rerens arbejde: Nemlig at f氓 eleverne til at udvikle sig og l忙re noget. Klassiske, reproducerende opgaver, som for eksempel hvad romantikken i hovedtr忙k g氓r ud p氓, vil AI kunne give gode svar p氓.

Derfor skal undervisningen ikke dyrke de reproducerende opgaver s氓 meget. Derimod skal man l忙gge v忙gt p氓 de unders酶gende og individuelt reflekterende problem- og projektorienterede opgaver, hvor man kan inddrage den viden, som teknologien kan bidrage med.

Det vil man i h酶jere grad t忙nke ind i designet af undervisningens form氓l og materialer. For eksempel ved at l忙reren ikke l忙gger store tekstm忙ngder frem med viden om en bestemt periode, men at man arbejder med aktiviteter, der handler om at forholde sig kritisk eller unders酶gende og kreativt til det.

Det er ogs氓 vigtigt at f氓 viden om, at de her teknologier er en del af mange professioner. For eksempel bruger redaktioner allerede ChatGPT til at producere artikler. Jeg mener, at det er vigtigt at vide, at der er s氓danne praksisser, som er en del af en profession.

ChatGPT udg酶r en yderligere eksponering af den tilg忙ngelige viden, vi har haft via internet i mange 氓r. Mange har debatteret, om eleverne skal have adgang til internet i undervisningen eller til eksamen. Argumentet for det er, at man f氓r adgang til en enorm m忙ngde viden, som man kan inddrage. Men det er klart, det skal ske kritisk.

7. AI truer vores bogkultur

Med AI bliver vi i endnu h酶jere grad afkoblet fra den viden, som findes i b酶ger, som ikke n酶dvendigvis er digitaliseret. Der er alts氓 en videnshistorie og en bogkultur, som kan v忙re i risiko for at g氓 tabt.