ǹɶ

Skip to main content
DA / EN
Bevilling

Nyt EU-projekt vil undersøge, hvordan støj og ultrafine partikler påvirker vores helbred

Støj kan gøre os syge, og det samme kan ultrafine forureningspartikler i luften. Men hvad sker der, når vi udsættes for begge dele på en gang? Bl.a. det skal et nyt internationalt projekt nu dykke ned i.

Af Birgitte Svennevig, , 21-01-2025

Sidste år fik beboerne omkring Københavns Lufthavn en overraskende melding; Der blev målt flere ultrafine partikler i luften ved en børnehave i Tårnby end langs hovedstadens trafiktætte H.C. Andersens Boulevard.

Det første spørgsmål, der rejser sig hos de fleste, er nok: Er partiklerne skadelige eller uskadelige for de mennesker, der bor omkring lufthavnen? Det meldte undersøgelsen fra Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet ikke noget om, men der er i forskningen bred enighed om, at det kan være sundhedsskadeligt at indånde ultrafine partikler, og der er ligeledes bred enighed om, at visse former for støj kan være sundhedsskadeligt.

Stod det til Adelina Rogowska-Wrzesinska, der er forskningsleder på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, burde vi leve i et samfund, hvor hver enkelt by har styr på, hvor i byen, indbyggerne kan risikere at blive udsat for støj og partikler i luften.

Så mange bliver syge 

Luftforurening er skyld i, at 500.000 mennesker i EU hvert år dør en for tidlig død. Trafikstøj i EU er skyld i 1,6 mio. tabte sunde leveår om året.

- Det er vigtig viden, når man skal beslutte sig for hvor man vil bo, for det kan have stor indflydelse på både voksnes og børns helbred, mener hun og fortsætter:

- Måske er det ligefrem sådan, at ens helbred kan blive alvorligt forværret af støj og partikler, hvis man er svagelig i forvejen. Og måske skal det være sådan, at den enkeltes læge skal have mulighed for at anbefale flytning til et mindre belastet sted. Ligesom læger i dag anbefaler fedtfattig diæt og motion til deres patienter.

Men før Adelina Rogowska-Wrzesinska og resten af holdet bag det nye forskningsprojekt vil anbefale praktiserende læger at foreslå deres patienter at flytte af hensyn til helbredet, har de brug for mere forskning. Der er nemlig i øjeblikket ikke forsket så meget i cocktaileffekten af støj og ultrafine partikler.

Måske skal det være sådan, at lægen skal kunne anbefale flytning til et mindre belastet sted

Adelina Rogowska-Wrzesinska, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi

- Vi ved ikke nok om, hvordan støj og partikler tilsammen påvirker os. Forværrer de hinandens effekt, eller har det ingen betydning? Vores hypotese er, at det gør de, og at det især rammer dem, der i forvejen er svagelige – f.eks. ældre, diabetes-patienter og mennesker med neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons.

Det er slået videnskabeligt fast, at støj påvirker menneskets organisme - også selvom vi selv synes, at vi kan abstrahere fra støjen, forklarer Adelina Rogowska-Wrzesinska:

- Støjforurening aktiverer hjernen og udløser stresshormoner, som kommer med blodet rundt i kroppen og påvirker hjertet og blodårerne, hvor de kan medvirke til kroniske tilstande som forhøjet blodtryk.

Der sker også noget i vores organisme, når vi indånder ultrafine partikler. De sætter sig dybt i lungerne og forårsager oxidativt stress, der kan skade det kardio-vaskulære system. Samlet set menes støj og partikelforurening at være medvirkende årsager til kardio-vaskulære og metabolske sygdomme, forklarer Adelina Rogowska-Wrzesinska.

Samfundet skal have mulighed for at handle på det

Udover at få en bedre forståelse af, hvordan vores organisme påvirkes, er formålet med det nye projekt også at skaffe konkrete, videnskabelige beviser, så de rette myndigheder har noget at beslutte ud fra, når de fx skal fastsætte grænseværdier.

Det arbejde, som Adelina Rogowska-Wrzesinska er med i, skal se på, om det er muligt at finde såkaldte biomarkører, dvs. molekylære signaturer, i fx en blodprøve eller en vævsprøve, der kan afsløre, om man er udsat for støj- eller partikelstress.

- Hvis vi kan opdage disse markører tidligt, får samfundet mulighed for at handle på det. Det kan være at fjerne støjen og partiklerne, eller det kan være at søge at udvikle en medicin, der uskadeliggør påvirkningen, siger hun.

Om projektet 

Projektets navn er MARKOPOLO (en forkortelse af ”Markers of Pollution”), og det er et fireårigt, EU-finansieret projekt med et budget på 7,99 mio. euro fra EU og 1,28 mio. euro fra Swiss National Fonds. Konsortiet ledes af Professor Andreas Daiber fra Mainz University Medical Center i Tyskland. 

De øvrige 14 partnere er:

  • ǹɶ,
  • Kræftens Bekæmpelse,
  • universitetet I Padova (Italien),
  • Medical University of South Carolina (USA),
  • Vytautas Magnus University (Littauen),
  • universitetet i Beograd (Serbien),
  • The Cyprus Institute (Cypern),
  • concentris research management gmbH (Tyskland),
  • Max Planck Institute for Chemistry (Tyskland),
  • Laboratoire National de Santé (Luxembourg),
  • Luxembourg Institute of Health (Luxembourg),
  • University of Eastern Finland (Finland),
  • Julius-Maximilians-University of Würzburg (Tyskland),
  • Swiss Tropical and Public Health Institute (Schweitz). 
Mød forskeren

Adelina Rogowska-Wrzesinska er lektor og forskningsleder på Institut for Biomedicin og Molekylær Biologi. Hun forsker i, hvordan protein-iltning afslører stress og skader i celler.

Redaktionen afsluttet: 21.01.2025