Projekttype:
Observationelt kvalitetsprojekt
Formål med projektet:
Afklare om det er muligt og sikkert at afslutte patienter i eget hjem efter tilkald af ambulance
Kort beskrivelse af projektet:
Når en ambulance tilkaldes til en patient, kan ambulancepersonalet i nogle tilfælde selv færdigbehandle patienten på eget initiativ. Dette er eksempelvis tilfældet ved lavt blodsukker hos en sukkersygepatient. I andre situationer har ambulancepersonalet ikke denne mulighed, men kan efter telefonisk eller telemedicinsk kontakt til en læge på akutmodtagelsen afslutte patienten uden at indbringe til sygehuset. Projektet skal afklare, om der er patienter, der kan have gavn af initiativet.
Navn på projektansvarlig:
Poul Henning Madsen
Projekttype:
Ph.d.-projekt
Formål med projektet:
Formålet med projektet er at undersøge og forstå forholdene i den komplekse situation som plejehjemsbeboere, deres pårørende, plejehjemspersonale og øvrigt sundhedspersonale oplever, når plejehjemsbeboere oplever akut sygdom eller forværring af tilstanden på plejehjem.
Kort beskrivelse af projektet:
Dette projekt undersøger, hvad der sker på plejehjem, når plejehjemsbeboere pludseligt bliver syge eller oplever forværring af tilstanden i en sådan grad, at der er behov for en vurdering fra en læge eller en sygeplejerske hurtigt. Fokus er på omstændighederne omkring hændelserne samt beboerens, pårørendes og de involverede parters oplevelser af situationen og beslutningsprocessen.
Projektet er opdelt i tre dele, der undersøger emnet fra forskellige perspektiver:
- Del 1: En undersøgelse af omstændighederne før, under og efter at en plejehjemsbeboer oplever akut sygdom eller forværring på plejehjemmet. Fokus er på, hvordan det opdages og håndteres. Dette undersøges ved feltobservationer og uformelle samtaler på fire plejehjem.
- Del 2: En undersøgelse af beboerens og pårørendes oplevelser, erfaringer og perspektiver på den akutte hændelse samt mulighederne for at understøtte beboerens personlige integritet. Dette undersøges ved individuelle og fælles interviews af beboere og pårørende.
- Del 3: En undersøgelse af beslutningsprocessen ved akut sygdom eller forværring på plejehjemmet, herunder de involveredes oplevelse af deres rolle i processen. Dette undersøges ved fokusgruppeinterviews af plejepersonale og sundhedsprofessionelle.
Projektet anvender et kvalitativt design med en eksplorativ tilgang for at få en dybdegående forståelse af de processer og erfaringer, der er knyttet til akut sygdom på plejehjem. Projektet er et samarbejde mellem Fælles Akutmodtagelsen (FAM) på OUH og Odense Kommune.
Projektet har både praktisk og teoretisk relevans. Praktisk bidrager det med systematisk viden om akutsygdom og forværring på plejehjem, som kan pege på områder, hvor der er mulighed for at forbedre den akutte behandling til plejehjemsbeboere, hvor der samtidig tages hensyn til beboerens autonomi og plejehjemmets ressourcer. Teoretisk vil det udvide forståelsen af beslutningstagning og de etiske overvejelser i forbindelse med behandling af plejehjemsbeboere i kritiske situationer.
Navn på projektansvarlig:
Trine Lenskjold Rudebeck
Baggrund
Selvskade er en stigende udfordring i sundhedsvæsenet. Hvert år bliver tusindvis af patienter indlagt på danske akutmodtagelser som følge af selvskadende adfærd. Disse patienter har ofte komplekse behov, der kræver både fysisk behandling og psykiatrisk støtte. Desværre er akutsystemet ikke organiseret til at håndtere denne kompleksitet, hvilket kan føre til fragmenteret behandling og øget risiko for gentagen selvskade.
Med formålet om at styrke indsatsen for patienter med selvskade etablerede Fælles akutmodtagelsen Odense Universitetshospital og Psykiatrien i RegionSyd et samarbejdsprojekt i 2022. Projektet løber i tre faser.
I 2023 blev fase 1 gennemført: Kortlægning af patientforløb
I første fase af studiet blev 20 patientforløb analyseret gennem observationer og interviews. Resultaterne viste:
- Høje forventninger til patienters samarbejdsevne i akutmodtagelsen, trods deres mentale udfordringer.
- Manglende kompetencer blandt sundhedsprofessionelle til at håndtere psykiatriske behov.
- Uklare ansvarsfordelinger og begrænset kommunikation mellem akutmodtagelsen, psykiatrien og andre aktører.
Disse faktorer skabte kaotiske patientforløb, hvor mange patienter ikke fik den nødvendige støtte efter udskrivning. Resultaterne blev grundlaget for det videre arbejde i fase 2, hvor forskningsgruppen involverede patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle fra psykiatrien og akutmodtagelsen. Ønsket fra et man gennem et fælles arbejde kunne pege på løsninger, som potentielt kunne forbedre nuværende praksis.
I 2024 blev fase 2 gennemført: Udvikling af løsninger
Med udgangspunkt i de identificerede problemer i fase 1 blev to koncepter udviklet gennem workshops med patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle:
- Fælles stilling mellem psykiatri og akutmodtagelse: To sygeplejersker deler deres arbejdstid mellem de to afdelinger for at forbedre kommunikation, behandlingsplaner og opfølgning. Således sikres patienterne at blive set af psykiatriske kompetencer fra ankomsten til akutmodtagelsen og de tilbydes opfølgning efter udskrivelse.
- Psykiatrisk tilsynsfunktion: En sygeplejerske kan tilkaldes fra psykiatrien til akutmodtagelsen, når patienter med selvskade indlægges. Funktionen dækkes døgnet rundt og sikre at patientens mentale tilstand vurderes og en handlingsplan laves. Der tilbydes ikke opfølgning i denne funktion.
Disse løsninger skal sikre en mere sammenhængende indsats og skabe bedre patientoplevelser og –resultater.
Fremtidige skridt i fase 3 i 2025 og 2026
De to koncepter testes nu i klinisk praksis for at vurdere deres effekt på patientforløb og samarbejde mellem sektorerne. Erfaringerne fra disse tests vil danne grundlag for en potentiel udbredelse.
Fase 3. Test af to koncepter for forbedret behandling af selvskadende patienter
Koncept 1: Delt stilling mellem akutmodtagelse og psykiatri 2025
To sygeplejersker arbejder på tværs af den somatiske og psykiatriske akutmodtagelse med en 50/50 tidsfordeling. De udfører:
- Selvmordsrisikovurdering og kriseplan for patienter indlagt med selvskade.
- Opfølgende samtaler dagen efter udskrivelse for at sikre kontinuitet og støtte.
- Uddannelsesopgaver for at styrke personalets kompetencer i psykiatrisk pleje.
Målet er at sikre, at alle patienter modtager en behandlingsplan og opfølgning, og at personalet bliver bedre rustet til at håndtere psykiatriske problemstillinger
Koncept 2: Psykiatrisk tilsynsfunktion 2026
Dette koncept styrker den psykiatriske tilstedeværelse i akutmodtagelsen døgnet rundt ved at tilkalde en psykiatrisk sygeplejerske, når en patient indlægges med selvskade. Sygeplejersken udfører:
- Selvmordsrisikovurdering og anbefalinger til videre behandling.
- Koordinering med samarbejdspartnere som bosteder og lokalpsykiatri.
Sygeplejerskens rolle afsluttes, når en plan for patientens videre forløb er etableret
Evaluering og målepunkter
- Primære outcomes: Er der etableret og fulgt op på behandlingsplanen?
- Sekundære outcomes: Antal genindlæggelser grundet selvskade inden for 7 og 30 dage.
- Feasibility: Rekruttering, acceptabilitet og praktisk anvendelighed vurderes gennem kvalitative interviews med patienter, pårørende og personale.
De to koncepter testes over seks måneder for at undersøge deres effekt på patientforløb, personaleoplevelser og organisatoriske forhold. Resultaterne vil danne grundlag for fremtidige forbedringer.
Perspektiver:
I sidste ende sigter projektet mod at sikre, at patienter og deres pårørende oplever en markant
forbedring af behandlingsforløbet med en klarere ansvarsfordeling mellem de involverede
parter, hvilket vil bidrage til et mere sammenhængende og effektivt behandlingsforløb.
Hovedansvarlige for projektet:
Adjunkt Christina Østervang Fælles akutmodtagelsen, Odense Universitetshospital og Adjunkt Mette Valdersdorf Center for Selvmordsforskning.
Øvrige aktører i projektet:
Professor Elsebeth Stenager, Psykiatrien i RegionSyd.
Professor Annmarie Lassen, Akutmedicinsk forskningsenhed, Fælles akutmodtagelsen, Odense Universitetshospital.
Oversygeplejerske Henriette Storm Psykiatrisk akutmodtagelsen, Odense.
Styregruppen for Anbefaling 9, Psykiatriplanen 2020-2024.
Projekttype:
Phd-projekt
Formålet med projektet:
At øge viden om sepsisbyrden i Region Syddanmark samt forståelse for mulige konsekvenser af sepsis – både fra patientens eget perspektiv, men også fra et samfundsmæssigt perspektiv.
Kort beskrivelse af projektet:
Sepsis er en alvorlig tilstand der kan forekomme i forbindelse med infektion og er kendetegnet ved organdysfunktion i relation til en infektion. Tilstanden er forbundet med markant øget risiko for død og blandt overlevere er risikoen for senfølger betydelig.
Dette projekt består af følgende tre delstudier:
- Et kvalitativt studie der omhandler betydningen og konsekvenser af sepsis for hverdagslivet som de opleves af sepsisoverlevere.
- Et registerbaseret studie der undersøger om der er sammenhæng mellem socioøkonomisk status og dødelig hos patienter med sepsis.
- Et registerbaseret studie der afdækker sepsispatienters relation til arbejdsmarkedet før og efter en indlæggelse med sepsis samt hvilke faktorer der er forbundet med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Samlet belyser projektet mulige konsekvenser af sepsis for individet, men også konsekvenser fra et samfundsmæssigt perspektiv. Viden og patientperspektiver opnået fra delstudie 1 har haft betydning for udformning af delstudie 2 og 3.
Projektansvarlige:
Camilla Schade Skov
Projekttype:
Randomiseret klinisk studie (lodtrækningsforsøg)
Lægmandsresumé
Introduktion: Hvert år bliver cirka 21.000 patienter behandlet for brud eller ledskred, som kræver smertefuld stabiliserende behandling i akutafdelingerne i Danmark. På trods af behandling med smertestillende og afslappende medicin oplever mange patienter fortsat store smerter og ubehag. Det vil vi gøre bedre!
Smertestillende behandling med næsespray har vist sig lovende de seneste år og bruges aktuelt med god effekt hos børn. Det er en hurtig, effektiv og ikke-invasiv metode til smertelindring sammenlignet med traditionel behandling, der gives som indsprøjtning. Et af de lægemidler, der kan gives via næsen, er ketamin. Det er et potent smertestillende middel, hvor patienterne ofte forbliver vågne og opmærksomme ved lave doser, men mister erindringen om, hvad der er sket, og oplever dermed ikke ubehag. Det kan kombineres med sufentanil, som også er et stærkt smertestillende middel, der er velegnet til indgift via næsen, og derved undgår vi helt at stikke patienterne, hvilket er en stor fordel for fx patienter med nåleskræk.
Formål:
Formålet med projektet er at undersøge, om næsespray med sufentanil og ketamin kan forbedre patienttilfredsheden og give hurtigere og mere sikker bedøvelse hos voksne i forbindelse med smertefulde behandlinger i akutafdelingen sammenlignet med den nuværende standardbehandling (fentanyl og midazolam) givet som indsprøjtning.
Hypotese:
Vi antager, at behandling med sufentanil og ketamin givet som næsespray vil give bedre patienttilfredshed, bedre smertelindring og færre bivirkninger sammenlignet med den nuværende standardbehandling (fentanyl og midazolam) givet som indsprøjtning.
Studiedesign:
Projektet består af et forberedende observationsstudie, et større lodtrækningsforsøg og et substudie. I lodtrækningsforsøget vil patienterne blive fordelt ved lodtrækning i forholdet 1:1 til enten at modtage behandling med næsespray eller standardbehandling givet ved injektioner. Substudiet undersøger de sociale og økonomiske aspekter af de to behandlinger. Projektet vil inkludere voksne patienter, der kommer til behandling på akutafdelingen med skader på overarmen fx brækkede håndled og skuldre der er gået af led. Forsøget vil foregå på fem akutafdelinger fordelt på tværs af Danmark i tre forskellige regioner.
Klinisk signifikans:
Vi mener, at projektet vil bidrage til at fastlægge bedste praksis inden for smertebehandling i akutafdelingen med det formål at skabe den sikreste og mest tilfredsstillende behandling for patienterne. Desuden vil projektet undersøge, om den samlede indlæggelsestid kan reduceres, hvilket kan frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet til gavn for samfundet.
Projektansvarlig:
Sophie Sværke, læge og ph.d.-studerende
Professor Mikkel Brabrand
Projekttype:
Randomiseret klinisk lægemiddelforsøg
Formål med projektet:
Studiet undersøger om tidlig iværksættelse af behandling med den blodtryksstimulerende medicin, Noradrenalin, kan medføre hurtigere kontrol over patienternes blodtryk og heraf mindre behov for efterfølgende behandling på intensivafdelingen, samt efterfølgende konsekvenser for patienterne på lang sigt.
Kort beskrivelse af projektet:
Kritisk lavt blodtryk findes hos omkring 1% af alle patienter i danske akutmodtagelser. Patienter med kritisk lavt blodtryk eller shock, en tilstand hvor kroppen mangler ilt og næringsstoffer grundet dårlig blodtilførsel til kroppens organer, medfører en høj risiko for at dø, selv ved rette behandling. I skandinaviske akutmodtagelser er den første behandling væsketilførsel gennem et drop i et blodkar. Flere undersøgelser tyder dog på, at behandling med større mængder væske potentielt kan gøre mere skade end gavn, samtidig med at væskebehandling ikke nødvendigvis kan øge blodtrykket. Når væskebehandling ikke er nok til at behandle tilstanden, kræver det at patienterne modtager medicin som kan øge deres blodtryk. En af disse typer, Noradrenalin, bruges rutinemæssigt på operationsgangen og intensivafdelingerne. Behandlingen er dog ikke umiddelbart tilgængelig i akutmodtagelserne, på trods af at være brugt i akutmodtagelser i mange andre lande både inden og uden for Europa.
Studier har vist at tidligere brug af noradrenalin kan medføre en hurtigere og mere effektiv kontrol af patienternes blodtryk og at forsinkelse af denne behandling potentielt kan medføre større dødelighed. Det er ligeledes vist at brugen af medicin gennem et drop i armen, frem for gennem store blodkar i fx halsen eller brystkassen, er sikkert med lille risiko for komplikationer fra medicinen.
Forsøget er et randomiseret klinisk forsøg hvor patienterne fordeles ligeligt, men tilfældigt, mellem to grupper. Forsøget udføres på flere danske og svenske akutmodtagelser. Forsøget er pragmatisk opbygget som et lav-interventions studie, hvor det kliniske personale udfører inkludering og behandling af patienterne i en struktur der ligner den nuværende kliniske hverdag så meget som muligt.
Interventionsgruppen vil modtage Noradrenalin som infusion via et drop i et blodkar. Behandlingen fortsætter op til 24 timer. Patienterne overvåges løbende med måling af blodtryk, puls og hjerterytme. Hvis behandlingen kan aftrappes og stoppes i løbet af de 24 timer, forsøges dette. Hvis den ikke kan, kontaktes intensivafdelingen og patienten overflyttes hertil.
Kontrolgruppen modtager standard behandling, væsketerapi, ud fra gældende lokale og nationale retningslinjer uden opstart af Noradrenalin som infusion fra det faste personale i akutmodtagelsen. Patienter som får behov for noradrenalin i deres behandlingsforløb vil blive overflyttet til intensivafdelingen, hvor denne behandling kan iværksættes.
Patienterne følges først op til 30 dage efter start på deltagelse i studiet, hvor hovedformålene med undersøgelsen vurderes, samt efterfølgende i op til 1 år, hvor der bl.a. undersøges tilbagevenden til daglig livsførsel og evne til at klare sig selv.
Projektansvarlig:
Lasse Paludan Bentsen
Læge og PhD-studerende