5 ting du (nok) ikke vidste om kvinders 150 氓r p氓 universitetet
I 氓r er det 150 氓r siden, at Nielsine Nielsen fra Svendborg - som den f酶rste kvinde - fik lov at g氓 p氓 universitetet i Danmark. Her er fem milep忙le, der 氓bnede nye muligheder for kvinder i samfundet.
I dag, hvor kvinder udgør over 50 procent af de studerende på danske universiteter – og over 70 procent af de medicinstuderende – tænker vi ikke særligt over det.
Men Nielsine Nielsens gåpåmod og slid - for som første kvinde at få lov at gå på universitetet og blive læge - var en gamechanger for kvinder i Danmark.
Det understreger forskningen i forskningsgruppen Historical Economics & Development Group på 糖果派对.
Her er man i gang med forskningsprojektet Mapping the Human Capital of the Nordic Countries, der er støttet af Carlsbergfondet, Grundforskningsfonden samt fonde i Norge og Sverige.
I projektet undersøger forskerne blandt andet, hvad det har betydet, at kvinder kom på universitetet i Danmark.
Uddannelse forandrede familielivet
For leder af projektet, professor Paul Sharp er det soleklart, adgangen til uddannelse fik afgørende betydning for kvinders muligheder:
- Det kom over årene til at påvirke kvinders rolle i familien markant. Det faktum at kvinder – i takt med de sociale normer ændrede sig i løbet af 1900-tallet - kunne få en uddannelse, et arbejde og bidrage økonomisk til familien skabte store ændringer både økonomisk og fertilitetsmæssigt i familierne, forklarer han og uddyber:
- Kvinders mulighed for deltagelse i uddannelsessystemet udfordrede og omformede også de traditionelle kønsroller både i samtiden og for de efterfølgende generationer.
鈥�Da endnu ingen kvinde her i landet er g氓et denne vej, vil jeg hos det h酶je ministerium indhente oplysninger, om jeg har tilladelse til ad den lovbefalede vej at n氓 mit m氓l om det kan tillades mig som student at forberede mig p氓 K酶benhavns Universitet
Kvinders adgang til universitetet satte altså gang i en lavine af forandringer for kvinders muligheder – om end den lavine rullede ganske langsomt de første mange år.
Her er fem milepæle – udpeget af forskningsgruppen Historical Economics & Development Group - der markerer store forandringer for danske kvinders muligheder i det danske samfund.
De fem milepæle
1. Kvinder får adgang til universitetet i Danmark
Efter mere end et års debat fik Nielsine Nielsen og andre kvinder i 1875 adgang til universitetet. Længe var universitetet dog forbeholdt en lille elite af kvinder. Kun 43 kvinder tog embedseksamen frem til 1900, og i 1950 udgjorde kvinder under 23 % af de studerende.
Siden er det gået stærkt med ligestillingen. I 2000 kom kvinder for første gang i overtal på universiteterne - og i 2023 udgjorde kvinder 54 % af de studerende på landets universitetet. Se de aktuelle tal
2. 1903 - Nu må kvinder også komme på gymnasiet
I 1903 blev kvinder officielt optaget på gymnasierne, hvilket banede vejen for mere ligestillet adgang til uddannelse generelt. Selvom kvinder altså allerede i 1875 fik adgang til universitetet, kunne de endnu ikke komme på gymnasiet. I stedet modtog de første kvindelige studerende privatundervisning i de fag, der krævedes for at bestå adgangseksamen.
3. 1916 – Første danske kvinde får en universitetsgrad i teologi
Den teologiske embedseksamen var i en årrække efter 1875 stadig lukket land for kvinder, selvom de havde fået adgang til universitetets øvrige fag. Vi skal helt frem til 1916, før den første kvinde fik en universitetsgrad i teologi. Den første danske kvindelige præst først blev ordineret i 1948.
4. 1921 – Nu får kvinder lige adgang til alle offentlige stillinger og erhverv
Selvom kvinder fik mulighed for at tage en uddannelse i 1875, så var det ikke en snorlige vej til at kvinder kunne få et arbejde. Den herskende norm var stadig, at gifte kvinder ikke havde arbejde uden for hjemmet.
I 1921 kom loven om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og erhverv (med undtagelse af gejstlige og militære poster), og Danmarks første kvindelige professor, Astrid Friis, blev ansat ved Københavns Universitet i 1946.
I 1950 var antallet af danske kvinder, som arbejdede uden for hjemmet på 16 procent, i dag er kvinders andel af de beskæftigede på arbejdsmarkedet 48 procent.
5. Stadig forskelle på universiteterne
Selvom kvinder i dag er i overtal blandt studerende på universiteterne, er de stadig underrepræsenterede på de videnskabelige topposter. De seneste tal fra 2020 viste for eksempel, at hver fjerde professor på landets universiteter var kvinde.
Læs mere om forskningsprojektet Mapping the Human Capital of the Nordic Countries.
Billedet af Nielsine Nielsen er tilsendt af Det Kongelige Bibliotek og fra deres Digital Collection.
150 氓r med kvinder p氓 universitetet
7. marts holder Forskningsgruppen The Historical Economics and Development Group event p氓 Syddansk Universitet锘� om 150 氓r med kvinders adgang til universitetsuddannelse i Danmark Eventet foreg氓r i i DIAS Auditoriet, er p氓 dansk og 氓bent for offentligheden.