Ny unders酶gelse skal kortl忙gge folkesundheden i Gr酶nland
Qanormitaava ippugut? I alt 8.000 borgere inviteres til at deltage i Gr酶nlands befolkningsunders酶gelse 鈥� den sjette nationale sundhedsunders酶gelse i Gr酶nland, der denne gang har et s忙rligt fokus p氓 beskyttende faktorer, og som n氓r ud til flere end nogensinde f酶r.
Dataindsamlingen til Grønlands nye befolkningsundersøgelse 2024-2026 går nu i gang. 8.000 tilfældigt udvalgte borgere fra hele landet inviteres til at deltage og bidrage med værdifuld viden om sundhed og trivsel i Grønland.
Undersøgelsen er den sjette nationale af sin slags siden 1993 og har til formål at skabe et detaljeret billede af folkesundheden – især forhold, som ikke fremgår af sundhedsvæsenets registre. Derudover sikrer undersøgelsen monitorering af Grønlands folkesundhedsprogrammer – Inuuneritta, forklarer professor Christina Viskum Lytken Larsen fra Center for Folkesundhed i Grønland:
"Med Befolkningsundersøgelsen gør vi løbende status på, hvordan befolkningen har det, og vi kan følge udviklingen over tid. Data bruges af både kommunerne og Selvstyret og udgør derfor en vigtig platform til at kunne prioritere sundhedsfremme og forebyggelsesinitiativer både lokalt og nationalt.”
Undersøgelsen gennemføres af Center for Folkesundhed i Grønland i samarbejde med Grønlands Universitet på vegne af Departementet for Sundhed og samler data fra samtlige fem grønlandske kommuner over en periode på to år.
Fokus på grønlandske styrker og værdier
Denne gang har befolkningsundersøgelsen særligt fokus på de forhold, der opleves som vigtige for borgerne og for deres opfattelse af sundhed og trivsel.
I undersøgelsens spørgeskema bliver der derfor spurgt ind til emner som natur, familie, lokalområdet, kulturelle aktiviteter, fællesskab, grønlandsk mad og det grønlandske sprog (Kalaallisut).
Desuden introduceres såkaldte Sharing Circles, en metode til at indsamle ny viden og få et dybere indblik i, hvordan sundhed og trivsel opfattes lokalt. Her drøfter deltagerne i små grupper deres lokale værdier og styrker.
"Sundhed i Grønland handler om langt mere end de klassiske KRAM-faktorer, så det skal undersøgelsen selvfølgelig indfange. Naturen, fællesskabet og kulturen spiller en stor rolle," siger Christina Viskum Lytken Larsen."
Nye metoder til dataindsamling
I modsætning til de nationale befolkningsundersøgelser i Danmark, hvor borgerne selv udfylder et spørgeskema om deres sundhed, sygelighed og trivsel, sker dataindsamlingen i Grønland gennem personlige, mundtlige interviews.
Det kræver dog tid og ressourcer at rejse rundt i hele landet, og ofte kan små bosteder (tidligere bygder) være svære at nå frem til. Derfor tager den nye befolkningsundersøgelse nu digitale løsninger som online- og telefoninterviews i brug, forklarer specialkonsulent Kirsten Nystrup fra Center for Folkesundhed i Grønland, der koordinerer undersøgelsen fra sit kontor på Grønlands universitet i Nuuk:
”Flere deltagere vil denne gang kunne deltage i interviews online eller via telefon. På den måde kan vi komme ud til mange flere mindre bosteder, og undersøgelsen kan opnå en større geografisk repræsentativitet end tidligere.”
Lokalt samarbejde
Befolkningsundersøgelsen er udviklet i samarbejde med Grønlands fem kommuner, der har haft mulighed for at tilføje spørgsmål, som er særligt relevante for deres borgere. Også en følgegruppe med repræsentanter fra grønlandske myndigheder, NGO’er, sundhedsvæsenet, politiet og kirken støtter op om undersøgelsen. Derudover bidrager sundhedsvæsenet med at måle højde, vægt og blodtryk på borgere i udvalgte områder.
Undersøgelsen forventes afsluttet i 2026. Kommuneresultaterne offentliggøres løbende, og den samlede rapport ventes klar i 2027.
Du kan følge befolkningsundersøgelsen ved at tilmelde dig undersøgelsens nyhedsbrev. Send en mail til folkesundhedgl@sdu.dk
Kontakt: Christina Viskum Lytken Larsen, professor og forskningsleder, tlf.: +45 6550 7722 eller +299 581330, e-mail: chly@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed.