Nye alkoholanbefalinger i Gr酶nland kan bryde ond cirkel
Cirka halvdelen af den gr酶nlandske befolkning har oplevet alkoholproblemer i deres barndomshjem 鈥� med 酶get risiko for vold og overgreb. Nye alkoholanbefalinger skal sikre, at ingen b酶rn fremover skades af de voksnes alkoholbrug.
I Grønland har cirka hver anden grønlænder oplevet alkoholproblemer i barndomshjemmet.
I den seneste befolkningsundersøgelse fra 2018 er der dog tegn på, at tallet er på vej ned, fordi lidt færre blandt de yngste deltagere svarer, at de er vokset op i et hjem med alkoholproblemer.
Men ifølge professor Christina Viskum Lytken Larsen, der leder Center for Folkesundhed i Grønland, er det stadig fire ud af ti børnefamilier der har et muligt alkoholproblem – og at det går ud over de mest udsatte.
”Der er for mange børn, der vokser op omgivet af alkoholproblemer med alvorlige konsekvenser til følge. Det øger risikoen for vold, overgreb og en barndom præget af utryghed,” forklarer hun og tilføjer, at alkoholproblemer samtidig rammer socialt skævt.
”Blandt borgere med den laveste socioøkonomiske position har seks ud af ti familier et muligt alkoholproblem, mens det blandt de mest ressourcestærke familier er tre ud af ti. Anbefalingerne, vi har udarbejdet, kan være med til at bryde denne onde cirkel,” siger hun.
Forskning peger på en tydelig sammenhæng mellem en barndom præget af alkoholproblemer og øget risiko for selvmordsadfærd, traumer og misbrug senere i livet. Befolkningsundersøgelserne i Grønland viser samtidig, at unge i alderen 15-30 år, der ofte oplevede alkoholproblemer i hjemmet, 26 gange oftere har været udsat for vold i hjemmet end unge, der voksede op uden alkoholproblemer. De har også en markant øget risiko for at have oplevet seksuelle overgreb.
Børn oplever utryghed i hjem med alkohol
Flere undersøgelser har dokumenteret, hvordan børn i Grønland oplever forældrenes brug af alkohol og hash som noget, der skaber frygt og utryghed. Både UNICEF Grønland og Børnetalsinstitutionen MIO i Grønland har påpeget, at mange børn føler sig overladt til sig selv, når voksne drikker.
Det forrige grønlandske parlament, Inatsisartut, bad derfor om, at der skulle udarbejdes en række anbefalinger, der kan sikre, at færre børn vokser op i hjem præget af alkoholproblemer. Dette arbejde har Center for Folkesundhed i Grønland stået i spidsen for i tæt samarbejde med Departementet for Sundhed i Grønland og WHO/Europe sammen med en bred vifte af organisationer og fagprofessionelle.
Anbefalingerne, som blev sendt til høring før jul, lægger op til en strammere regulering af alkohol, hvor aldersgrænsen for køb hæves til 21 år, salgstider begrænses, og reklamer for alkohol forbydes. Samtidig foreslås det at indføre et monopol, hæve afgifterne og indføre en minimumspris pr. genstand for at begrænse forbruget.
Ifølge Christina Viskum Lytken Larsen er regulering ikke nok.
”Anbefalingerne skal give familier med alkoholproblemer bedre adgang til behandling og støtte. Der skal samtidig skabes flere alkoholfri fællesskaber, så børn og unge og familier får trygge alternativer til miljøer, hvor alkohol spiller en central rolle, for eksempel flere fælles aktiviteter i naturen, som er helt centralt for sundhed og trivsel i den grønlandske kultur. Derudover foreslår vi en bred oplysningsindsats med blandt andet advarselsmærkning på alkoholprodukter og målrettede kampagner.”
Nye anbefalinger sat på pause
På grund af det grønlandske valg den 11. marts er anbefalingerne endnu ikke afleveret til Inatsisartut (parlament). Det er nu op til det kommende Naalakkersuisut (regering) og Inatsisartut at tage anbefalingerne op igen og beslutte, om de skal omsættes til konkret politik.
Christina Viskum Lytken Larsen håber, at arbejdet kan fortsætte.
”Der er behov for handling nu for at sikre, at fremtidige generationer ikke skades af alkohol,” siger hun.
Kontakt: Professor og centerleder Christina Viskum Lytken Larsen, telefon 25328486 eller +299 581330, e-mail: chly@sdu.dk, Center for Folkesundhed i Grønland, Statens Institut for Folkesundhed, 糖果派对.