Kommuner st氓r i etiske dilemmaer om sundhedsindsatser
Landets kommuner st氓r ofte over for vanskelige valg, n氓r de skal prioritere mellem langsigtede forebyggelsesindsatser for den brede befolkning og m氓lrettede tilbud til borgere med kroniske sygdomme eller akutte sundhedsproblemer. Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed.
Skal midlerne bruges på at skabe sundhedsfremmende rammer, som kan styrke folkesundheden på lang sigt, eller på konkrete tilbud til borgere med akutte behov?
Dét er et spørgsmål, som mange kommuner ofte har svært ved at tage stilling til i deres arbejde med sundhed og forebyggelse.
Ifølge studiet, der bygger på interviews med 21 beslutningstagere fra 15 kommuner, sker prioriteringerne ofte under økonomisk pres og med et etisk dilemma som bagtæppe.
”Når økonomien er presset, føler mange kommuner sig tvunget til at prioritere tilbud til kronikere som eksempelvis rygestopforløb for rygere med KOL eller motionshold for hjertepatienter,” forklarer Calina Leonhardt, videnskabelig assistent og en af forskerne bag studiet.
Denne prioritering betyder dog, at tidlige forebyggelsesindsatser og sundhedsfremmende rammer – for eksempel flere cykelstier, stresshåndterings- eller rygestopkurser for unge – ofte bliver skubbet i baggrunden.
Et etisk princip med konsekvenser
Studiet viser, at mange kommuner vælger at prioritere de mest akutte sundhedsbehov ud fra et etisk princip om at hjælpe de borgere, der har størst behov her og nu. Dette princip er velkendt fra hospitalsvæsenet, hvor de mest syge behandles først.
”Flere beslutningstagere giver udtryk for, at de gerne vil fokusere mere på tidlig forebyggelse og sundhedsfremmende tiltag. Men de oplever også, at disse tiltag er svært at argumentere for, fordi de ikke giver synlige resultater på kort sigt,” forklarer Calina Leonhardt.
Men prioriteringen har ifølge studiet en pris. Når langsigtede forebyggelsesindsatser bliver nedprioriteret, kan det skade den generelle folkesundhed.
”Der er en grundlæggende frustration blandt beslutningstagerne, fordi de godt ved, hvor vigtig tidlig forebyggelse er. Men de oplever, at de både mangler ressourcer og rammerne til at prioritere det.”
Behov for klare rammer og vejledning
Flere kommuner efterlyser konkrete retningslinjer fra centralt hold, så de bedre kan balancere deres indsatser.
”Den åbne formulering i Sundhedslovens § 119 giver kommunerne stor frihed til at prioritere efter deres borgeres sundhedsudfordringer, men også et stort ansvar. Mange beslutningstagere ønsker fastere rammer og bedre vejledning, som kan hjælpe dem med at træffe beslutninger, der både styrker folkesundheden og imødekommer de mest udsatte borgeres behov,” siger Calina Leonhardt.
Studiet er netop offentliggjort i tidsskriftet Ethics and Social Welfare. Det bygger på analyser af kommunernes overvejelser med udgangspunkt i etisk teori om principper for prioritering.
Kontakt: Videnskabelig assistent Calina Leonhardt, tlf.: 6550 1968, e-mail: cleo@sdu.dk, eller forskningsleder Sigurd Lauridsen, tlf. 65 50 7810, e-mail: sila@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, 糖果派对.