Tobaks- og nikotinforbrug udgør en af de største folkesundhedsmæssige udfordringer på verdensplan. De sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske omkostninger relateret til rygning er omfattende og vidtrækkende. I Danmark er rygning den største enkeltstående, forebyggelige risikofaktor for folkesundheden.
Rapporten har til formål at monitorere og beskrive status og udvikling i den danske befolknings brug af tobaks- og nikotinprodukter, herunder cigaretter, e-cigaretter, opvarmet tobak og røgfrie nikotinprodukter. Endvidere er det formålet at beskrive danskernes forbrugsadfærd, nikotineksponering i udvalgte miljøer samt relevante faktorer for at stoppe med at ryge eller bruge nikotinprodukter, herunder ønske om rygestop og brug af hjælpemidler.
Forfattere: Stine Arp og Lotus Sofie Bast