糖果派对

Skip to main content
Videnscenter for Psykotraumatologi

Traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TF-CBT) med børn og unge

 

Traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TF-CBT) med børn og unge

Traumefokuseret CBT (TF-CBT) er en evidensbaseret metode til behandling af børn og unge i alderen 6-18 år og deres forældre/omsorgsgivere, når barnet/den unge oplever vanskeligheder relateret til traumatiske begivenheder. TF-CBT er udviklet af Anthony Mannarino, Judith Cohen og Esther Deblinger og implementeret bredt internationalt.

Mette Alkærsig fra Videnscenteret har for nylig lavet et forskningsreview, som viste at TF-CBT er den mest udbredte behandling af de metoder til børn under 12 år, som har dokumenteret effekt. .

Der er et stigende fokus på traumebehandling til børn, unge og deres familier, så derfor vil Videnscenter for Psykotraumatologi gerne bidrage til denne udvikling, som ligger i forlængelse af vores mangeårige arbejde med at udvikle og validere assessmentredskaber til yngre børn udsat for traumer.

Undervisere:
Sarah Voschero cand.psych.aut. og specialist i klinisk børne- og ungepsykologi & 
Cecilie Skagemo, psykologspecialist i Norge med egen praksis.

 

Kursets opbygning

Programmet består af tre dele: et 2-dages grundkursus (14 t), et 2-dages fordybningskursus (14 t) og 18 timer digital gruppesupervision på Zoom.

  1. Grundkurset vil give en indføring i traumeteori og forskning på feltet, kortlægning af traumer og traumesymptomer og en grundig oplæring i TF-CBT-modellen. Undervisningsformen vil veksle mellem oplæg, gruppearbejde og praktiske øvelser.
  2. Fordybningskurset vil tage udgangspunkt i almindelige udfordringer i terapi med traumatiserede børn og unge, hvor deltagerne medbringer eget casemateriale til drøftelse.
  3. Gruppesupervision:  Her tages deltagernes egne, aktuelle sager op.

 

Krav til deltagelse på kurset

  1. Kandidaten skal være uddannet cand.psych. eller psykiater.
  2. Kandidaten skal have fuldført TF-CBT Web 2.0 før grundkursus og sende kursusbeviset til Videnscenter for Psykotraumatologi på mail senest en uge før kursusstart. Kurset koster $35 og findes på . Deltagerne betaler selv for web kurset.

 

Der er en obligatorisk grundbog til kurset, som findes både i en norsk og engelsk udgave:
Cohen, J.A., Mannarino, A., & Deblinger, E. (2018). Behandling av traumer og traumatisk sorg hos barn og ungdom. Universitetforlaget, Oslo.
Cohen, J.A., Mannarino, A. P., & Deblinger, E. (2017). Treating trauma and traumatic grief in children and adolescents (2.ed.). New York: Guilford Press.

Herudover tilsendes materialer til kursisterne.


Krav til certificering

  1. Kandidaten skal have deltaget på grundkursus og fordybningskursus.
  2. Kandidaten skal have deltaget i mindst 75 % af de 18 supervisionstimer.
  3. Kandidaten skal have a) fuldført tre TF-CBT-cases under supervisionsperioden, b) have anvendt standardiserede måleinstrumenter og c) mindst en af sagerne skal være med forældredeltagelse.

 

Kurset søges godkendt af Dansk Psykologforening - et tilsvarende kursus tidligere godkendt til:

  1. Klinisk børne- og ungepsykologi med 24 timer i emneområde: 6.4.4.2.3. Klinisk teori (42 timer) og Træning indenfor klinisk børne og unge psykologi (48 timer) – 90 timer i alt.
  2. Sundhedspsykologi med børn- og unge med 24 timer i emneområde 11.4.4.2.2. Teori og Intervention i det kliniske arbejde 90 timer.
  3. Psykoterapi med børn- og unge med 24 timer i emneområde 12.4.4.2.3 Anden teoretisk referenceramme 30 timer.
  4. Psykotraumatologi med 12 timer i emneområde 14.4.4.2.2.1. Intervention på individuelt plan i relation til akutte traumer. 12 timer og 12 timer i 14.4.4.2.4. Valgfri del 24 timer (tidligere 54 timer).

 

Praktisk information

Prisen for de fire undervisningsdage, mellemliggende supervision, kursusbevis og certificeringsbevis er 24.500 kr., som betales samlet i forbindelse med tilmelding. Vær opmærksom på kravene for at gennemføre certificeringen, da det er deltagernes eget ansvar at følge progressionskravene, så der kan opnås certificering.

Tilmeldingsfristen er 15. august 2025. Kursushonoraret tilbagebetales ikke efter denne dato, men pladsen kan overdrages til en anden før kursusstart. Ved afmelding før 15. august 2025 tilbagebetales beløbet minus administrationsomkostninger på 1000 kr.
Kurset afholdes ved min. 19 deltagere.

Det finder sted på  Syddansk Universitet d. 22. september kl. 9.30-16.30 og 23. september kl 9-16 2025, samt 22. september kl. 9.30 -16.30 og 23. september kl 9-16 2026 kl. 9-16.

Oplysninger om lokale, parkering, kantiner mm. udsendes til deltagerne ca. uge før kursusstart.

Ved tilmelding til eller spørgsmål om kurset skriv til vores mail: kursus.psykotraume@health.sdu.dk

 

Tilmelding

Tilmelding foregår ved at sende en mail til kursus.psykotraume@health.sdu.dk. I mailen bedes du oplyse:

  • Fulde navn
  • Faglig baggrund (psykolog, psykiater)
  • Arbejdsplads
  • E-mail

Du vil herefter modtage et betalingslink, såfremt der er plads på kurset.

 

Undervisere

Sidst opdateret: 10.04.2025