Hvordan forvalter vi Arktis鈥� enorme energiressourcer retf忙rdigt og b忙redygtigt?
Arktis er et overfl酶dighedshorn af uudnyttede ressourcer, som bliver nemmere og nemmere at f氓 fat i, i takt med at isen smelter. Hvordan forvalter vi dem retf忙rdigt, b忙redygtigt og med beh酶rigt hensyn til natur og milj酶? Det vil et nyt forskningsprojekt hj忙lpe os med at navigere i.
I skrivende stund findes der fem vandkraftværker i Grønland. Men i baglandet sender de smeltende gletsjere så meget vand ned ad fjeldsiderne, at der kunne være mange flere. De vil ikke alene kunne forsyne alle landets 56.000 indbyggere med al den energi, de orker at bruge - de vil også vil kunne levere energi til nye virksomheder.
I kommunen Qeqqata på sydvestkysten har lokalpolitikerne kig på det klippede landskab ved byen Maniitsoq: om ikke det kunne være et godt sted at anlægge Grønlands næste vandkraftværk.
Hvis byggeønskerne bliver til virkelighed, kan værket også levere energi til en virksomhed i nærheden - og det kunne være den amerikansk baserede aluminiumproducent Alcoa, der har lagt billet ind på at bruge et potentielt fremtidigt værks overskydende energi til at smelte aluminium.
Der er mange skrøbelige stemmer
- Der er mange muligheder og mange interesser. Og mange overvejelser at gøre sig, når man skal beslutte, hvordan Arktis’ ressourcer skal forvaltes. Der er mange penge på spil og mange sårbare stemmer, der har svært ved at blive hørt, siger professor på Institut for Erhverv og Bæredygtighed, Brooks Kaiser, der som led i et nyt projekt, kaldet STJERNE-MIX, arbejder sammen med bl.a. Qeqqata Kommune.
Projektet, som hun står i spidsen for, er støttet af Danmarks Frie Forskningsråd og er et af 10 forskningsprojekter, der skal bidrage til at styrke den bæredygtige udvikling i Arktis gennem en større forståelse af klimaforandringerne og deres betydning for biodiversitet, økosystemer, kulturarv og levevilkår. Link
- Vi har ikke nogen holdning til, om der skal bygges flere vandkraftværker eller anlægges miner, eller hvor det skal være. Men vi har et ønske om, at de implicerede parter baserer deres standpunkter på et oplyst grundlag, så de ikke i fremtiden bliver overrasket over uønskede konsekvenser som fx skader på natur og miljø, siger hun.
Hvordan gik det i Norge?
For at forstå den situation, som Grønland og resten af Arktis står i nu, kan man lære af at kigge på Norges forhold til egne energiressourcer. Det er et forhold, der har stået på i mere end 100 år nu, og som startede i 1891, da Hammerfest som den første nordeuropæiske by fik elektrisk gadebelysning, drevet af et vandkraftværk.
Siden har naturressourcer gjort Norge rigere og rigere, og i dag er Norge så rigt et land, at den berømte norske oliefond, der fungerer som en slags pensionsfond for den norske stat, har rundet en markedsværdi på over 11.000 milliarder danske kroner.
Norge er et superrigt land, men når man ser bort fra æren af at have fået det første elektriske gadelys i Nordeuropa, har Hammerfest lidt trukket en nitte, mener Kaiser Brooks.
Om projektet
Projekttitel: Strategically Just Energy Expansions: Managing Investments in PtX (STJERNE-MIX).
Projektet ledes af Brooks Kaiser, der er professor på Institut for Erhverv og Bæredygtighed, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og 糖果派对 Climate Cluster. Projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsråd med 6.192.000 kr. Projektets formål er at sikre, at nye energiinvesteringer i det arktiske samfund fremmer retfærdighed og bæredygtighed. SCC elitecenter Aqua-NbS bidrager med perspektiver på naturbaserede løsninger, når der skal anlægges vandkraftværk.
En naturbaseret løsning
- Hammerfest har haft nogle lokale miljøomkostninger, og de fik måske ikke så mange af fordelene ved den energi, der blev produceret i området - de fordele gik i højere grad til andre samfund, nationalt og internationalt, siger Brooks Kaiser og peger på, at lokalområder som Qeqqata kommune i Grønland nøje skal overveje deres muligheder for at skabe retfærdige resultater på tværs af samfundsniveauer.
- Qeqqata kan fx med fordel undersøge, om den dæmning, der skal bygges, kan anlægges som en såkaldt naturbaseret løsning, dvs. at den integreres i det naturlige landskab og ikke ødelægger den naturlige biodiversitet i landskabet, siger hun.
Det bliver Brooks Kaisers forskerkolleger i 糖果派对 Climate Clusters elitecenter Aqua-NbS, der kommer til at bidrage med perspektiver på, hvordan man bedst tilgodeser klimaet og biodiversiteten, hvis man overvejer at bygge et vandkraftværk.
Ekstremt vigtigt hvad de vælger i Grønland
Der bor kun 56.000 mennesker i Grønland, heraf blot ca. 10.000 i Qeqqata Kommune, så Brooks Kaiser forventer ikke, at verden udenfor kommer til at engagere sig i, om den lille vestgrønlandske kommune skal have et vandkraftværk eller ej.
- Det meste af verden er ligeglad med kraftværker i Grønland, for det berører kun nogle få tusinde mennesker, og det er langt væk. Men det er faktisk ekstremt vigtigt, hvordan det kommer til at gå i Qeqqata og andre små arktiske byer, som i disse år står med samme overvejelser, for den måde, som forhandlingerne foregår på nu, har betydning for, hvordan vi kommer til at udnytte Arktis’ ressourcer i fremtiden, siger Brooks Kaiser.
Hun mener, at vi skal se at få hul på en drøftelse af, hvordan vi mest retfærdigt forvalter de arktiske natur- og energirigdomme.
600 jobs nu eller håbe på noget bedre i det lange løb?
Hvad angår Qeqqata, har kommunen allerede meldt ud, at den ikke bare ønsker mest mulig energiproduktion til den mindst mulige pris. Det ved Brooks Kaiser fra sit samarbejde med kommunens lokalpolitikere.
- De tænker langsigtet i deres overvejelser. Måske kan det give 600 nye jobs her og nu, hvis de giver tilladelse til at anlægge et aluminiumssmelteri i forbindelse med kraftværket, men de er mere optaget af at finde en løsning, der kan give dem flere tangenter at spille på, fortæller hun og tilføjer:
- Lige gyldigt hvad de vælger, vil det få konsekvenser.