糖果派对

Hvordan underviser man i klimaforandringer og b忙redygtig udvikling uden at indoktrinere eller indgyde angst i eleverne?

Dette sp酶rgsm氓l optager mange folkeskolel忙rere 鈥� og s氓 er det et sp酶rgsm氓l, som 糖果派对鈥檚 Center for Grundskoleforskning fors酶ger at besvare i et igangv忙rende 3-氓rigt forskningsprojekt.

脴nsket er at komme med empirisk baseret viden om, hvad der faktisk foreg氓r i undervisningen om den gr酶nne omstilling, og hvordan man med fordel kan tilrettel忙gge undervisningen fremover.

Selvom studiet endnu ikke er afsluttet, kan forskerne godt drage nogle delkonklusioner ud fra m酶derne med elever og l忙rere p氓 de bes酶gte skoler. P氓 baggrund af bes酶gene har forskergruppen bragt de deltagende l忙rere og ledere sammen til en dr酶ftelse for at se, om de tidlige fund kan valideres.

- Projektet foreg氓r i t忙t samarbejde med skolerne. Det er om, med og for grundskolen, og vi pr酶ver at v忙re i 酶jenh酶jde med l忙rer- og ledelsesgruppen i vores dialog, s氓 vi sikrer, de kan genkende sig selv i resultaterne, siger Martin Hauberg-Lund Laugesen, der er postdoc og har lavet feltarbejde p氓 de medvirkende case-skoler.

Udvikler nyt rammev忙rkt酶j for undervisningen

Et af de tidlige fund er, at en af de helt store udfordringer ved at arbejde med klimaudfordringer og gr酶n omstilling i undervisningen er, at mange l忙rere har sv忙rt ved at finde den rette balance mellem at adressere krisens alvor og samtidig ikke g酶re eleverne frygtsomme, modl酶se eller ligeglade.

- L忙rerne f酶ler en forpligtelse til at v忙re optimistiske og til ikke at skr忙mme b酶rnene og i v忙rste fald g酶re dem 忙ngstelige. Samtidig skal de i undervisningen pr忙sentere problematikkerne p氓 en sagligt korrekt og fagligt relevant m氓de uden at blive politiserende, siger og tilf酶jer:

- Men flere af l忙rerne oplever en v忙rdim忙ssig ambivalens. De er bange for at indoktrinere eller p氓dutte eleverne nogle s忙rlige holdninger ved at undervise i f.eks. FN鈥檚 verdensm氓l, forklarer Martin Hauberg-Lund Laugesen og forts忙tter:

- Flere l忙rere giver udtryk for, at de 酶nsker at 鈥檚lutte godt af鈥� inden timens afslutning med en form for h氓b, hvis de i undervisningen har haft fokus p氓 menneskeskabte klimaforandringer. Men der er ogs氓 nogle, der bremser sig selv i at s忙tte fokus p氓 klodens tilstand og fremtid, fordi de er i tvivl om, hvordan det egentlig kan g酶res p氓 en forsvarlig m氓de.

Opm忙rksom p氓 elevernes f酶lelser

En mulig p忙dagogisk l酶sning kan v忙re, at l忙rerne begynder at arbejde mere indg氓ende med elevernes sanser og f酶lelser. Anerkende, at der med klimakrisen og gr酶n omstilling er tale om faglige omr氓der, der kan p氓virke eleverne meget, s氓 man ikke risikerer at negligere de f酶lelsesm忙ssige aspekter af emnerne.

Men den f酶lelsesm忙ssige involvering kan ogs氓 s忙tte l忙rernes rolle i klasselokalet i et nyt lys, og nogle l忙rere giver udtryk for, at det kan v忙re n酶dvendigt med individuelle samtaler med enkelte elever i pausen.

- Fokus p氓 klimakrisen kan hurtigt udvikle sig til nogle eksistentielle og n忙rmest invaliderende samtaler med eleverne. Klasselokalet skal ikke blive et terapirum, men l忙rerne g酶r klogt i at v忙re opm忙rksom p氓 elevernes bekymringer og faktisk inddrage disse i undervisningen i det omfang, det giver faglig mening, lyder det fra Martin Hauberg-Lund Laugesen.

Mange i den unge generation er b氓de oplyste om klimakrisen og motiverede for at g酶re en forskel. Derfor er der gode muligheder for at benytte undervisningen til at adressere de udfordringer, vi som samfund st氓r over for.

Det vil 氓bne op for et 鈥檊lobalt medborgerskabsoverblik鈥�, som Nikolaj Elf, der er leder af 糖果派对鈥檚 Center for Grundskoleforskning, formulerer det.

- Man f氓r s氓 at sige et bredere perspektiv p氓 den verden, man er en del af nu og i fremtiden.

Klimakrisen er presserende for de unge

Mange elever vil rigtig gerne have den undervisning, fordi klimakrisen er s氓 presserende for dem, forklarer Nikolaj Elf. Og if酶lge ham er der meget, der tyder p氓, at en god vej at g氓 er at forankre undervisningen i lokale og n忙rv忙rende forhold.

De unge kommer nemlig let til at f酶le en form for magtesl酶shed, n氓r problemerne fremst氓r for store og abstrakte, forklarer han.

- Der vil naturligt opst氓 sp酶rgsm氓l som 鈥漢vad kan jeg selv g酶re for at afhj忙lpe problemet?鈥� i undervisningen, hvorfor det er fordelagtigt at bruge relaterbare eksempler, man i praksis kan g酶re noget ved her og nu. Men samtidig er det vigtigt ogs氓 at fastholde det globale, planet忙re perspektiv.

Sprog- og kulturfagene skal endnu mere p氓 banen

Der har l忙nge hersket en generel antagelse om, at undervisning i klimaforandringerne er noget, der h酶rer til i naturfagene. Hvor man kan l忙re om hedeb酶lger og smeltning af den gr酶nlandske is. Men feltstudierne viser, at det er afg酶rende for undervisningskvaliteten, at udfordringerne adresseres i alle skolens fag.

- Vi har empirisk dokumentation for, at l忙rerne oplever, at sprog- og kulturfagene er mindst lige s氓 vigtige som naturfagene, siger Martin Hauberg-Lund Laugesen.

- Vi er meget interesserede i at unders酶ge det n忙rmere, for meget tyder p氓, at undervisningen i klimakrisen og gr酶n omstilling ikke b酶r overlades til naturfagene alene, siger han og forts忙tter:

- Hvis klimakrisen og gr酶n omstilling skal pr忙senteres bedst muligt for grundskoleeleverne, b酶r emnerne ogs氓 inddrages systematisk i fx dansk, historie, kristendomskundskab og senere samfundsfag. Og helst i et koordineret samspil p氓 tv忙rs af fagene, siger han og uddyber:

- P氓 den m氓de l忙rer eleverne, at b氓de problemerne og l酶sningerne er komplekse og kr忙ver, at man ser tingene p氓 flere forskellige m氓der samtidig. Noget tyder endda p氓, at man kan v忙re med til at l酶fte et helt fag ved at inddrage klimarelaterede eksempler i skoletiden, forklarer han.

- Forskning viser, at det generelt kan v忙re sv忙rt at engagere eleverne i f.eks. matematik. Men klimaudfordringerne og en mere b忙redygtig hverdag tilbyder nogle vedkommende eksempler, som matematiktimerne med god mening kan profitere af.

Yderligere pres p氓 skolerne?

Forskergruppen har f氓et et indtryk af, at skolerne opfatter undervisningen i klimaforandringerne som et pres og et tyngende 氓g p氓 deres skuldre.

Det opfattes af mange som endnu en tilf酶jelse til en skolehverdag, der i forvejen er h氓rdt sp忙ndt for med lange undervisningsdage. Men ligesom andre offentlige institutioner og virksomheder er ogs氓 grundskolen n酶dt til at indf酶re den gr酶nne omstilling helt lokalt.

- Som institution er skolen ogs氓 n酶dt til at gent忙nke sig selv, s氓 man eksempelvis ikke l忙rer eleverne, at affaldssortering betyder s氓 og s氓 meget for udledningen af CO2, hvorefter eleverne selv kan se skolen g酶re det stik modsatte i dens egen skraldeh氓ndtering, forklarer Nikolaj Elf, og tilf酶jer:

- Men det er mange skoler da heldigvis godt p氓 vej med.

Nyt delstudie p氓 vej

Selvom de f酶rste delstudier endnu ikke er afsluttet, er der allerede nu planlagt et tredje delstudie, der skal unders酶ge om tendenserne fra case-skolerne g氓r igen hos en st酶rre gruppe af l忙rere og elever, s氓 man i h酶jere grad kan generalisere fundene fra feltarbejdet.

B氓de det kommende og de to igangv忙rende delstudier har fokus p氓 kvalitet i undervisningen om den gr酶nne omstilling. For det haster, if酶lge Nikolaj Elf, med at f氓 skabt ny og v忙rdifuld viden til at lave fremtidens l忙remidler.

- Vi 酶nsker at bidrage med ny og relevant viden om, hvad der foreg氓r i klasserne og om, hvad der kan og b酶r foreg氓. B氓de ud fra hvad l忙rerne synes er vigtigt, og hvordan eleverne opfatter og engagerer sig i undervisningen. Vi h氓ber, beskrivelserne kan inspirere hele sektoren og s忙tte skub til en generel udvikling i grundskolen, slutter han.