糖果派对

Skip to main content
Center for Koldkrigsstudier

Publikationer

"A Centenary of Polish-Danish Relations” af Wladyslaw Bulhak og Thomas Wegener Friis (red.) på Franz Steiner Verlag 2023.

I 2018, efter et århundrede med bilaterale relationer, afgrænsede Polen og Danmark endelig deres grænser midt i Østersøen. Efter genoprettelsen af den polske stat i 1918 havde dens bånd til Danmark været ret turbulente. Stormagterne fastlagde betingelserne for spillefeltet. Som små og mellemstore europæiske stater forsøgte de to partnere at holde deres forhold så venskabeligt som muligt. Danske investorer var tidligt aktive i etableringen af havnen i Gdynia og anden infrastruktur i mellemkrigsårene.

Selvom Anden Verdenskrig dramatisk reducerede antallet af relationer, var den polske efterretningstjeneste stadig aktiv i den danske anti-nazistiske modstand. Under den Kolde Krig befandt den såkaldte Polske Folkerepublik og kongeriget Danmark sig i modsatte lejre. De polske væbnede styrker spillede en afgørende rolle i planlægningen af krigsoperationer mod Danmark og Slesvig-Holsten. Efter den Kolde Krig blev de tidligere modstandere tætte allierede og partnere i den europæiske integrationsproces. Denne e-bog samler fremtrædende forskere fra Danmark, Polen og Tyskland for at analysere diplomatiske, militære, efterretningsmæssige og kulturelle relationer over Østersøen fra slutningen af Første Verdenskrig til dagene med NATO-samarbejde

.


Hauptvervaltung A (HV A) - af Helmut Müller-Enbergs

Download vores adjungerede professor Helmut Müller-Enbergs' håndbog over den østtyske efterretningstjenestes opbygning og opgaver (PDF; 5,3 MB).

Helmut Müller-Enbergs er seniorforsker ved Stasi-arkivet i Berlin (BStU), og har siden 2010 været adjungeret professor ved Syddansk Universitet.

Helmut Müller-Enbergs profil | 瞍


VADEMECUM. Contemporary and Cold War History Scandinavia - af Thomas Wegener Friis og Nils Abraham (red.)

Hvor ligger arkivet for venskabsforeningen Danmark-Sovjetunionen? Hvem beskæftigede sig med Nordnorge under den Kolde Krig? Hvor finder jeg nu lige gode billeder til moderne militærhistorie? Hvor finder jeg ud af, hvad Jytte Hilden fortalte til DIIS-rapporten om Danmark under den Kolde Krig?

Det er nogle af de spørgsmål, man kan finde svar på i arkivoversigten ”Vademecum. Contemporary and Cold War history Scandinavia”. Den gør vejen lettere til næsten tohundrede arkiver, biblioteker, museer, forskningsinstitutioner og tidsskrifter, der beskæftiger sig med den Kolde Krig i Danmark, Sverige og Norge. Den giver desuden læseren en kort introduktion i koldkrigsforskningen i Norden.

Håndbogen er støttet af Bundesstiftung zur Aufarbeitung der SED-Regime, der er en vigtig europæisk institution inden for samtidshistorie. Vejviseren er en del af en serie, der også har kortlagt forskningen i blandt andet Tyskland, Storbritannien, Ukraine, Bulgarien og Tjekkiet.

Download bogen her

 

Sidst opdateret: 11.03.2025