Periode
2024-2027
Støtte
Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond
Formål
Vi ved fra forskning at mange elever ikke lykkes med at blive gode skrivere i folkeskolen. Forskningsprojektet Skriveridentitet og skriverudvikling i 6.-7. klasse undersøger, hvordan elevers skriveridentitet relaterer sig til deres skriverudvikling, og hvordan den kommer til udtryk i danskfaget.
Hensigten med projektet er at udvikle en teoretisk model for skriverudvikling i danskundervisningen. Fra tidligere undersøgelser ved vi, at elevers skriverudvikling forløber forskelligt, og projektet undersøger derfor forskellige elevgrupper. Ligeledes ved vi, at elevers skriveridentitet påvirkes af mange kontekstuelle faktorer, hvoraf projektet især retter fokus mod skriveundervisning, skriveopgaver, feedbackaktiviteter og erfaringer med skrivning uden for skolen. Projektet er organiseret i fire delprojekter, hvoraf de tre empiriske projekter alle anlægger et elevcentreret perspektiv.
Projektet adresserer følgende to spørgsmål:
- Hvordan relaterer elevers skriveridentitet sig til deres skriverudvikling i danskundervisningen i 6. og 7. klasse?
- Hvordan kan vi teoretisere og modellere forholdet mellem skriveridentitet og skriverudvikling inden for førstesprogsskrivning i skolen?
Projektet vil forsøge at besvare disse spørgsmål ved hjælp af forskellige dataindsamlingsmetoder. Projektet er baseret på etnografisk feltarbejde, der bl.a. indsamler elevtekster, laver video-observation af skriveundervisningen og interviews med elever omkring deres skrivning.
Undersøgelserne gennemføres på tre geografisk spredte folkeskoler, der er gennemsnitlige med hensyn til elevernes socioøkonomiske baggrund og deres faglige niveau. Baseret på de tre delprojekters resultater udvikles i det fjerde delprojekt en teoretisk model for relationen mellem skriveridentitet og skriverudvikling. Modellen tænkes at kunne bruges af lærere, ledere og forskere i bestræbelserne på at styrke alle elevers skrivning og deltagelsesmuligheder i uddannelser og samfundet.
Kontakt
Hovedansvarlige forskere:
- PI, , professor, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab, Syddansk Universitet
-
Co-PI, , lektor, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab, Syddansk Universitet
- , lektor, VIA University College
- , adjunkt, Københavns Professionshøjskole
- , ph.d.-studerende, VIA University College
Aktiviteter
- omhandlede projektet (forår)
Publikationer
Elf, N., & Troelsen, S. (2021). Between joyride and high-stakes examination: Writing development in Denmark. In J. V. Jeffery & J. M. Parr (Eds.), International Perspectives on Writing Curricula and Development: A Cross-Case Comparison (pp. 169-191). Routledge.
Samarbejdspartnere
-
VIA University College (Projektpartner)
-
København Professionshøjskole (Projektpartner)