糖果派对

Hvordan sikrer man borgere med demens en værdig og etisk pleje? Skal man eksempelvis insistere på, at borgeren tager sin medicin eller går i bad, selvom vedkommende modsætter sig? Og hvad stiller man op, hvis en borger med demens, der tidligere har været vegetar, pludselig kun vil spise kød?

Plejehjemspersonale står dagligt over for etiske dilemmaer, hvor de skal balancere hensynet til borgerens selvbestemmelse med behovet for omsorg og sikkerhed. Studier viser, at mange ansatte i plejesektoren længe har efterlyst bedre redskaber til at håndtere disse svære situationer.

Derfor har forskere ved Statens Institut for Folkesundhed, i samarbejde med Alzheimerforeningen og Rudersdal Kommune, udviklet en indsats, der tilbyder redskaber til netop at tackle svære etiske situationer. Indsatsen hedder OMTANKE og er foreløbigt testet på fire plejehjem i Rudersdal Kommune – og med gode resultater.

Indsatsen er evalueret i et studie, der netop er publiceret i tidsskriftet International Journal of Nursing Studies Advances.

Skaber overblik i svære situationer

OMTANKE består af to undervisningsdage, hvor plejepersonalet gennem litteraturbaserede diskussioner og gruppeøvelser trænes i at identificere, analysere og håndtere etiske dilemmaer. De deler og drøfter også egne erfaringer fra deres dagligdag.

"Der findes ingen enkle svar på etiske problemstillinger, og plejepersonalet skal ofte afveje hensyn, der både handler om borgerens sikkerhed, værdighed og sundhed. Men studiet viser, at personalet efter at have deltaget i OMTANKE føler sig bedre rustet til at forstå og vurdere, hvad der er på spil, og hvilke hensyn der skal tages. Langt størstedelen oplever, at de har fået konkrete redskaber til at træffe etiske beslutninger – og at dette har bidraget til en bedre pleje af borgerne,” fortæller Sigurd Lauridsen, forskningsleder på projektet.

Studiet viser dog også, at mange plejepersonaler oplever en kultur, hvor det kan være svært at drøfte følsomme etiske dilemmaer.

De beskriver en "0-fejls-kultur", hvor det kan føles risikabelt at indrømme tvivl eller fejl, selvom etiske dilemmaer netop er karakteriseret ved, at der sjældent findes én rigtig løsning.

”Flere fortæller, at det kan være udfordrende at åbne op for refleksioner, hvor man sætter sig selv i spil og viser, at man ikke altid har svaret. Denne manglende åbenhed kan gøre det svært at få de nødvendige diskussioner om etik til at blive en naturlig del af hverdagen,” siger Sigurd Lauridsen.

Styrker fagligheden og sammenholdet

Ud over at give redskaber til at tackle etiske dilemmaer har programmet også styrket fællesskabet på plejehjemmene.

"Det har været en stor fordel at inddrage litteratur og gruppebaserede refleksioner i indsatsen. Det gør de etiske dilemmaer mere nærværende og giver plejepersonalet en fælles forståelse for, at de ofte står i svære situationer. Mange har fået en aha-oplevelse og oplever mere arbejdsglæde og et stærkere sammenhold både i deres egne afdelinger og på tværs af plejehjemmene," fortæller Sigurd Lauridsen.

Samtidig peger plejepersonalet på, at det kan være en udfordring at fastholde nye tiltag, fordi der er stor medarbejderomsætning i sektoren. De frygter, at forankringen af ny viden kan blive vanskelig, når der løbende kommer nye kolleger til, som ikke har gennemgået den samme etiske træning.

Behov for systematisk træning

De positive resultater fra Rudersdal har fået forskerne til at se mod fremtiden. Sigurd Lauridsen håber, at programmet kan testes i en større skala og udbredes til flere plejehjem i Danmark:

"Vores forskning viser, at der er et reelt behov for systematisk etisk træning i plejesektoren. En bredere implementering af OMTANKE kunne derfor være et skridt i retning af at styrke både plejepersonalets faglighed og livskvaliteten for borgere med demens."

Indsatsen er udviklet, implementeret og evalueret med støtte fra Veluxfondens HUMpraxis-program.

Kontakt: Forskningsleder Sigurd Lauridsen, tlf.: 6550 7810, e-mail: sila@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, 糖果派对.