糖果派对

Skip to main content
DA / EN
Ph.-d.-stipendiat

P氓 opdagelse efter matematisk opm忙rksomhed

Et interview med S酶ren Krogh Hansen, ph.d.-studerende ved FNUG, Forskningscenter for Naturvidenskabelig Udannelse og Formidling, IMADA, 糖果派对.

Af Ursula Lundgreen og S酶ren Krogh Hansen, , 08-10-2024

Hvad handler dit ph.d.-projekt om?
Mit projekt handler om matematisk opm忙rksomhed i dagtilbud, herunder b酶rnehaver og vuggestuer. Formuleringen 鈥漨atematisk opm忙rksomhed鈥 stammer muligvis fra den norske rammeplan fra 2006 og fokuserer p氓, hvordan voksne i dagtilbud kan fremme en opm忙rksomhed p氓 matematikken i dagtilbuddets hverdag blandt b酶rn. I Danmark har dette, i korte tr忙k, udviklet sig til ogs氓 at g忙lde b酶rnenes opm忙rksomhed p氓 matematik. Alts氓 en dobbelt opm忙rksomhed p氓 det matematiske.

Matematisk opm忙rksomhed manifesterer sig i praksis ikke n酶dvendigvis som den matematik, vi kender fra grundskolen. I dagtilbuddet kan der v忙re tale om matematiske aktiviteter, der foreg氓r i et mere legeorienteret l忙ringsmilj酶, hvor det matematiske ikke n酶dvendigvis er adskilt fra de g忙ngse hverdagsaktiviteter. Det kan v忙re det matematiske i en morgensamling, under frokosten, i b酶rns egen leg, og n氓r de bager boller.

Projektet skal levere grundlag til brug for p忙dagoger i deres udvikling af deres lokale l忙ringsmilj酶er, som kan underst酶tte matematisk opm忙rksomhed og fremme tidlig matematisk erfaringsdannelse blandt b酶rn.

Metodisk anvender jeg en etnografisk tilgang, hvor jeg f忙rdes deltagende i feltet med brug af feltvandringer, hvor jeg filmer, fotograferer, optager lyd, tager noter og indsamler artefakter. Jeg unders酶ger b氓de humane og nonhumane aspekter af matematisk aktivitet. Det betyder, at jeg ogs氓 unders酶ger, hvordan artefakter og materialer i l忙ringsmilj酶et interagerer med og p氓virker aktiviteterne og ikke kun menneskers indbyrdes relationer. Jeg har fulgt en kat, en kastanje, pinde, h酶ns, rabarber og fysiske rum og lokaliteter i deres helhed.

Projektet er en del af et st酶rre forskningsinitiativ, NAVADA-projektet, som er finansieret af NOVO Nordisk Fonden. NAVADA st氓r for 鈥漀aturvidenskabelig almendannelse i dagtilbud鈥 og er placeret p氓 K酶benhavns Professionsh酶jskole. Det er vist nok en af de st酶rste forskningsindsatser inden for p忙dagoguddannelse i Danmark.

Hvorfor vil du gerne skrive en ph.d.?
Jeg er ret nysgerrig og eventyrlysten af natur. Min interesse for forskning og en mulig ph.d. blev allerede vakt under min kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. Dog ville sk忙bnen, at jeg f酶rst fik ans忙ttelse som adjunkt 鈥 og senere lektor 鈥 ved p忙dagoguddannelsen i Hiller酶d ved K酶benhavns Professionsh酶jskole. Men da muligheden for at p氓begynde en ph.d. opstod gennem NAVADA-projektet, sprang jeg til uden t酶ven.
Mit engagement i ph.d.-studiet er ikke kun drevet af personlig interesse, men ogs氓 af en dybere mission om at styrke og fremh忙ve vigtigheden af p忙dagogisk forskning i Danmark. Samtidig er det ved at g氓 op for mig, at der i Danmark ikke er s氓 mange ph.d.-er, der 鈥 som jeg 鈥 har en p忙dagogbaggrund.

Mange, der forsker i det p忙dagogiske felt, kommer med mange forskellige faglige baggrunde, hvilket er en styrke i tv忙rfaglig p忙dagogisk forskning. Men m氓ske er det ganske sundt, at nogle p忙dagogiske forskere kommer ud af den praksis, som der forskes i. Derfor ser jeg ogs氓 min forskeruddannelse ved 糖果派对 som en chance for at bidrage med et unikt p忙dagogisk perspektiv til forskningsfeltet og underst酶tte den danske tradition for dagtilbudsp忙dagogik og s忙rligt nordisk naturp忙dagogisk tradition.

Hvad dr酶mte du om at blive som barn?
Som barn dr酶mte jeg om at blive eventyrer og opdagelsesrejsende. Min bror og jeg var meget inspirerede af Knud Rasmussen og s氓dan nogle typer. Derfor ligger d茅t at udforske verden dybt i mig. Jeg dr酶mte om, at n氓r jeg blev voksen, s氓 skulle jeg ud at udforske verden p氓 dristige ekspeditioner. Min bror og jeg tilbragte meget af vores barndom i et stort naturomr氓de, hvor vi legede og tr忙nede, som om vi var p氓 opdagelsesrejse, dag efter dag i alt slags vejr.

Dr酶mmen om eventyr og opdagelse har formet mine interesser og valg gennem livet. Og derfor var det naturligt for mig at uddanne mig til natur- og friluftsp忙dagog fra Ballerup-Seminariet, hvor jeg gennem p忙dagogisk praksis kunne dele min interesse for opdagelse og eventyr med andre. Dr酶mmen har fulgt mig gennem mange 氓rs p忙dagogisk praksis, b氓de som p忙dagog og lektor, og p氓virker mit nuv忙rende forskningsarbejde. Min drengedr酶m lever p氓 den m氓de i bedste velg氓ende, da jeg i h酶j grad bruger min eventyrlyst som motor for mit arbejde. Efter jeg er blevet voksen, har jeg nok bare indset, at eventyret kan findes lige her foran os, i hverdagen, og i den virkelighed vi er i lige nu, og ikke beh酶ver erobres alene ude i den vilde verden p氓 lange rejser.
 
Hvordan tror du, at dit ph.d.-projekt kan p氓virke vores samfund?
Sagt i al ydmyghed, s氓 kan jeg se, at mit ph.d.-projekt nok i virkeligheden er ret unikt ved sin eksplorative karakter. Vi ved meget lidt om matematisk opm忙rksomhed i dagtilbud i Danmark. Mit projekt kan bidrage med noget helt nyt i den henseende i forst氓else af, hvordan matematik eller 鈥漬oget matematisk鈥 identificeres og manifesterer sig i praksis i dansk dagtilbud.

Forh氓bentlig kan viden fra mit projekt anvendes til udvikling af p忙dagogisk praksis og til videre forskning. M氓let vil i sidste ende v忙re at g酶re bare en lille forskel i b酶rneperspektivet, for at det matematiske er sjovt, tilg忙ngeligt og meningsfuldt, noget barnet 鈥 og de voksne i dagtilbud 鈥 selv har lyst til nysgerrigt at unders酶ge og g氓 p氓 opdagelse i og med. Faktisk ser jeg matematikken som et v忙rkt酶j for barnet til nysgerrigt at opdage og forst氓 verden 鈥 som en opdagelsesrejsende.

Helt konkret m氓 projektet gerne skabe grundlag for udvikling af undervisningsmidler til p忙dagogstuderende og underst酶ttelse af p忙dagogers arbejde gennem former for praksisfort忙llinger og materielle underst酶ttelser. Noget de kan spejle og genkende sig i. Samlet set handler det om et grundlag for udvikling af den m氓de, hvorp氓 p忙dagoger designer milj酶er for b酶rns matematiske erfaringsdannelse i dagtilbud. En udvikling med betydning for b酶rns senere matematiske kompetencer gennem livet, b氓de i hverdagslivsperspektivet og i uddannelses酶jemed.

Hvordan skal vi undervise i klimakrise, biodiversitetskrise m.m. uden at tage h氓bet fra b酶rn unge?
Den internationale forskning er utroligt relevant for netop mit projekt og giver mig et bredt spektrum af tilgange og metoder, som kan informere og inspirere min proces. Lande som Norge, Sverige, Holland, UK, Australien og USA har allerede mange 氓rs forskning inden for matematik i f酶rskole. Det vi i Danmark kalder dagtilbud. Og de fleste lande omkring os har indarbejdet matematisk l忙ring i deres programmer p氓 f酶r-skoleniveau.

Fra disse lande kan vi l忙re meget om, hvordan matematik kan integreres i lege- og l忙ringsmilj酶er p氓 f酶r-skoleniveau. Dog mener jeg, at vi m氓 bevare et kritisk blik p氓 m氓den, hvorp氓 dette forenes med dansk dagtilbudstradition med blik p氓 b酶rneperspektivet, et legende perspektiv, samt den h酶je grad af autonomi hos barnet til at 酶ve indflydelse p氓 sit eget liv og virke i daginstitutionens hverdagsliv

Da Hedevig Bagger oprettede de f酶rste b酶rnehaver i Danmark for mere end 100 氓r siden, skulle der ogs氓 et overs忙ttelsesarbejde til fra s忙rligt tysk p忙dagogik til dansk kontekst. Det overs忙ttelsesarbejde g忙lder stadigv忙k p氓 alle niveauer og har betydning for, hvordan forskningsarbejdet skal anl忙gges. I mit tilf忙lde ved at fokusere p氓 den praksis, som allerede er til stede i feltet, og sikre at p忙dagogernes faglige stemme kommer frem.

I et komparativt perspektiv er det nyttigt at forst氓, hvordan man i andre lande balancerer anderledes mellem leg og l忙ring, end vi g酶r i Danmark, hvor barnets stemme i forbindelse med eget liv og virke har v忙ret vigtig gennem de sidste hundrede 氓r. B酶rnenes stemme og h酶je autonomi har ikke altid samme plads i det internationale felt og ej heller n酶dvendigvis i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Derfor kan vi ikke bare 鈥漜opy-paste鈥 fra det internationale forskningsfelt, og derfor m氓 der dansk p忙dagogisk forskning til. Nogen m氓 simpelthen l酶bende g氓 p氓 opdagelse i og med danske dagtilbud.

FNUG artikelserie

I denne artikelserie pr忙senterer vi FNUGs ph.d.-studerende. I dette interview stiller vi skarpt p氓 Tina Maria Brinks; hvad hun forsker i, hvad der driver hende, og hvorfor hun valgte forskervejen.
 
Her finder du 酶vrige artikler i serien:

 

 

Hjemmepasseren og b忙redygtighedsentusiasten, der valgte at forske i naturvidenskabelig uddannelse, et interview med Katrine Bergkvist Borch

 

Fra fris酶r til forsker, et interview med Maiken Westen Holm Svendsen

 

P氓 opdagelse efter matematisk opm忙rksomhed, et interview med S酶ren Krogh Hansen

 

S酶ren Krogh Hansen

ph.d.-stipendiat, FNUG

Connie Svabo

Professor, centerleder FNUG, hovedvejleder for S酶ren Krogh Hansen

Redaktionen afsluttet: 08.10.2024