Corona har 忙ndret vores indk酶bsvaner
Nedlukningen af samfundet i forbindelse med Covid-19 har 忙ndret vores indk酶bsvaner. En ny unders酶gelse indikerer, at nogle af de nye vaner er kommet for at blive.
Stefanie Sohn og Oliver Schnittka er eksperter i forbrugeradfærd.
Det vil sige, at de blandt andet ved en masse om dine og mine indkøbsvaner.
I en ny undersøgelse har de sat vores købsadfærd før, under og efter coronakrisen under lup for at blive klogere på, hvordan den verdensomspændende pandemi har påvirket vores købsmønstre.
”Tallene indikerer, at vi til en vis grad har ændret vores indkøbsvaner som følge af Covid-19. De viser også en tendens til, at nogle af disse vaner ikke nødvendigvis forsvinder sammen med pandemien,” indleder Stefanie Sohn, der er adjunkt ved Institut for Sociolog, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet.
Stigning i online køb
Et af de steder, hun kan konstatere en ændring, er i vores tilgang til online indkøb. Før coronakrisen foretog 12,9 procent af respondenterne i undersøgelsen mere end halvdelen af deres indkøb online, mens tallet er steget under krisen. Nu foretager 24,5 procent af respondenterne mere end halvdelen af deres indkøb over nettet.
”Det bliver interessant at se, om tallet falder til det tidligere niveau efter krisen. Vores undersøgelse indikerer, at dette ikke vil være tilfældet, og at Covid-19 vil medføre en stigning i folk, der handler online,” forklarer Stefanie.
Adspurgt, hvor mange procent af deres indkøb respondenterne regner med at foretage online efter coronakrisen, svarer 18,4 procent således, at de vil foretage mere end halvdelen af deres indkøb på nettet.
”Det indikerer, at vi ikke nødvendigvis falder tilbage i de mønstre, vi havde før Covid-19,” siger Stefanie Sohn og påpeger, at tallene ikke inkluderer køb af dagligvarer.
Kvinder handler mere online
En anden spændende iagttagelse er ifølge Stefanie Sohn en markant forskel, der er opstået mellem kønnene som følge af pandemien.
Om unders酶gelsen
Unders酶gelsen er en del af en Survey blandt 1.473 respondenter i hele Danmark fordelt repr忙sentativt p氓 k酶n og alder. Sp酶rgsm氓lene omkring hjemmearbejde blev foretaget blandt 966 respondenter, der har arbejdet hjemmefra enten fuldtid eller deltid under coronapandemien.
”Kvinder og mænd havde lignende shoppingvaner før Covid-19, når vi måler på antallet af online køb. Vores undersøgelse viser, at dette billede har flyttet sig under coronakrisen, hvor kvinderne har handlet online i større udstrækning end mændene,” forklarer hun.
Dette er en tendens, som ser ud til at fortsætte efter coronapandemien. 22,2 procent af kvinderne angiver i undersøgelsen, at de vil foretage mere end halvdelen af deres indkøb online efter coronakrisen. Kun 14,4 procent af mændene angiver det samme.
”Det er interessant, da tidligere forskning har vist, at mænd kan lide at handle online mere end kvinder. Ud fra resultaterne kan vi se, at det især er bekymring for misbrug af personlig data, der nu afholder mændene fra at handle online – en tendens, vi ellers før så hos kvinderne.”
Støtte til det lokale erhvervsliv
Et centralt emne under coronakrisen har været nedlukning af de fysiske butikker. Nedlukningen har givet butiksdrivende landet over søvnløse nætter og har været en kilde til bekymring i land- og yderområderne, der i forvejen kæmper mod butiksdød.
Dette afspejles også i undersøgelsen, hvor lidt over halvdelen af respondenterne udtrykker bekymring for de fysiske butikkers levedygtighed. Og forbrugernes online købsadfærd efter pandemien er faktisk væsentligt drevet af deres ønske om at støtte lokale forretninger, fortæller Stefanie Sohn:
鈥�Vores unders酶gelse viser, at jo h酶jere forbrugernes 酶nske om at st酶tte lokale forretninger er, jo mindre tilb酶jelige er de til at handle online
Ønsket om at støtte de lokale forretninger hænger ifølge Stefanie Sohn sammen med den betydning, som en del af respondenterne tillægger de lokale butikker:
”Især den ældre generation mener, at det at have fysiske butikker gør deres by mere attraktiv at bo i. Faktisk mener halvdelen af respondenterne over 55 år, at der er en sammenhæng mellem lokale butikker og byens tiltrækningskraft. Interessant nok er det ikke tilfældet for aldersgruppen 18-44 år,” afslutter hun.
M酶d forskeren
Stefanie Sohn er adjunkt ved Institut for Sociologi, Milj酶- og Erhvervs酶konomi, hvor hun blandt andet forsker i forbrugeradf忙rd og forbrugerens tilstedev忙relse p氓 digitale platforme.
M酶d forskeren
Oliver Schnittka er professor ved Institut for Sociologi, Milj酶- og Erhvervs酶konomi. Han forsker blandt andet i forbrugeradf忙rd, forbrugerdeltagelse og branding.