开云体育提现

Hvad er unges vilkår for ungdomskultur i landdistrikterne?

Det er ét af de spørgsmål, der optager Pia Heike Johansen. Hun er landdistriktsforsker og ekspert i kulturlivet på landet.

Da hun gik i gang med at indsamle viden, opdagede hun dog et hul. For hvor var de unge overhovedet henne, når snakken faldt på kultur?

- Vi fandt ud af, at der var brug for en mere dybdegående undersøgelse af, hvordan man engagerer og understøtter de unge i at udvikle en ungekultur på landet, siger hun.

Det er omdrejningspunktet for det internationale forskningsprojekt ’R YouCult’ - et projekt, hun satte i værk i samarbejde med Region Syddanmark.

I projektet vil forskere fra Danmark, Finland og Portugal udvikle et uddannelsesprogram, der skal give kulturarbejdere kompetencer til at facilitere processer, der fører til en dynamisk ungdomskultur på landet.

Det sidste år har forskerne lavet et forstudie for at finde ud af, hvad de unge selv tænker om ungdomskulturen på landet, og hvilke ønsker de unge har.
Resultaterne af forstudiet blev præsenteret på et stort event for kulturaktører i Danmark, Portugal og Finland.

Pia Heike Johansen og videnskabelig assistent på projektet Christian Brink Grønnebæk giver dig her de væsentligste pointer fra de danske resultater.

Nye forståelser af transport

Afstanden mellem de forskellige tilbud bliver ofte betegnet som en hæmsko for udviklingen på landet. Forstudiet viser da også, at større geografiske afstande i landdistrikterne er en udfordring for ungekulturen.

Der er dog en nuance, det er vigtigt at have sig for øje, påpeger Pia Heike Johansen:

- Afstanden kan selvfølgelig være problematisk i forhold til at samle en kritisk masse af unge, der kan overvære og udøve kulturaktiviteterne.

- Men de unge er vant til, at der er store afstande på landet. Derfor bør vi også have en anden forståelse af transport end noget, der blot fører unge fra A til B. Vores resultater peger på, at transporten er et socialt og fortroligt rum i sig selv, der har potentiale til at blive en del af ungekulturen, siger hun.

Er der en voksen til stede?

I forstudiet har forskerne blandt andet foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 1600 unge i Region Midtjylland.

I undersøgelsen erklærer 83 % af de unge sig enten enig eller meget enig i, at det er vigtigt, at de har deres eget sted at udøve kulturaktiviteter. For at dette sted bliver velfungerende, kræver det definerede rammer.

- Noget af det, de unge selv peger på, er, at det er vigtigt for dem at have et sted, hvor de kan udøve kultur på deres egne præmisser. Men det skal ikke bare være et skur, siger Pia Heike Johansen.

Hun forklarer, at de unge skal have lokaler til rådighed, hvor de kan udvikle liv, men at de unge skal have hjælp til at danne rammerne for stedet.

- Man kunne næsten spørge: ’Er der en voksen til stede?’ Unge efterspørger ikke bare steder at være, men også den usynlige voksen, som er med til at ansøge om støtte til udvikling, professionel hjælp til økonomien, driften og alt det formelle.

Aktiviteter skal frem i lyset

Kunst og kultur er noget, der hører til storbylivet. Det er en af de generelle antagelser, når det kommer til landdistrikterne. Derfor tænker mange ofte, at kulturelle aktiviteter og events er koncentreret i de større byer.

Det er dog langt fra sandheden.

Det viser et andet forskningsprojekt om kulturens betydning for bæredygtig udvikling i landdistrikterne, som Pia Heike Johansen leder. I projektet har hun kortlagt kulturudbuddet og kulturforbruget i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

Kortlægningen viser, at en stor del af alle landdistriktsprojekter faktisk indeholder et element af kulturelle aktiviteter – og at aktiviteterne favner bredt.

I forstudiet af R YouCult-projektet har forskerne derfor undersøgt, hvad de unge egentlig ved om, hvilke aktiviteter der finder sted i deres lokalområde.

- Her ser det ud som om, at man ikke rigtig når målgruppen, altså de unge, påpeger Pia Heike Johansen og bliver suppleret af Christian Brink Grønnebæk:

- Resultaterne viser, at der er et behov for, at aktiviteterne kommer frem i lyset. Både de aktiviteter, der allerede eksisterer og dem, der kunne være.

De passive unge

Både i Danmark og Finland har forskerne identificeret en gruppe, de kalder ’passive unge’. De passive unge er ikke nødvendigvis passive i forhold til at dyrke aktiviteter, men de er ikke i kontakt med kulturarbejdere, og de deltager ikke aktivt i det fælles kulturliv.

- Forstudiet viser, at mange kulturarbejdere har svært ved at få fat i de passive unge. Det samme har de unge, der står for kulturaktiviteterne på landet, siger Christian Brink Grønnebæk.

Resultaterne af spørgeundersøgelsen viser samtidig et spændende paradoks.

På den ene side angiver 40 % af de unge, at man som ung på landet selv kan være med til at skabe kulturen der, hvor man bor. Samtidig angiver 40 % af de unge også, at man er nødt til at tage ind til byen for at tage del i et kulturliv.

Unge ønsker alsidigt kulturliv

På landet er der tradition for foreningsliv. Derfor er det ofte fodbold, håndbold og gymnastik, der bliver italesat. Forstudiet viser dog, at mange unge efterspørger alternativer til de mere traditionelle aktiviteter.

- Mange unge ønsker et sted, hvor de blot kan være. De har et behov for at blive hørt og anerkendt. Det hele skal ikke gå op i fodbold og håndbold. Der skal også være alternativer, som f.eks. kreative workshops, fortæller Pia Heike Johansen.

Hun påpeger, at der mange steder er mulighed for at skabe andre rum, men at de unge ikke er bevidste om mulighederne.

- Der er en forestilling om, at kultur på landet er knyttet til idrætsforeningerne. Det efterlader en del unge på perronen, fordi der er færre og færre, der er aktive i foreningerne.

Perspektiver fra udlandet

En del af projektet er at skabe et universelt uddannelsesprogram. Derfor har forskerholdene i Finland og Portugal også lavet et forstudie i de to lande.

- Ved at undersøge forholdene i flere lande finder vi ud af, hvad der er landespecifikt, og hvilke tendenser der går på tværs. Det er vigtigt at undersøge, hvad ungdomskultur er i det landlige Europa, da vores uddannelsesprogram skal kunne bruges i alle EU-lande, fortæller Pia Heike Johansen.

Hun understreger, at studier på tværs af lande også kan give inspiration og nye ideer landede imellem.

De foreløbige resultater fra R YouCult-projektet viser da også, at der er en række lokale forskelle, der især er knyttet op på forskellen i geografi og organiseringen af kultur.

Det til trods er der også flere tendenser, der går igen. Blandt andet, at der er færre unge i landdistrikterne, at de fleste kulturaktiviteter er ledt af frivillige, og at det i stigende grad bliver vanskeligere at rekruttere disse frivillige.

Resultaterne af forstudiet skal sikre, at uddannelsesprogrammet bliver bygget op, så det bliver interessant for både kulturarbejderne og de unge.

Det næste skridt i projektet er at udvikle undervisningsprogrammet for kulturarbejderne. Det sker blandt andet via en række undervisningsseminarer i de tre lande, der inkluderer en studietur til hvert land.