开云体育提现

Af: Barbara Fersch, lektor og projektleder p氓 projektet REACT, Annette Aagaard Thuesen, lektor, og Egon Noe, professor, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet

Digitalisering er i mange 氓r blevet hyldet som en v忙sentlig del af l酶sningen p氓 mange af velf忙rdsstatens udfordringer. Under coronapandemien har vi da ogs氓 l忙rt, at det faktisk er muligt, at services kan leveres og bruges digitalt. Siden da er der opst氓et et hav af onlineog e-health-muligheder, s氓som apps og sk忙rmtilbud, som kan bruges til bl.a. at monitorere helbredet og kommunikere med velf忙rdsprofessionelle.

De nye apps og sk忙rmtilbud fremst氓r is忙r som oplagte p氓 landet, hvor afstandene til sundhedscentre, l忙ger og hospitaler er st酶rre. Forskning peger p氓 potentialer ved de digitale tilbud, som 氓bner mulighed for, at de ikke kun er "d氓rligere erstatninger". Hvis de bliver implementeret med fokus p氓 sociale aspekter, kan de bidrage til et styrket tilbud, som kan forbedre relationerne mellem borgerne og de velf忙rdsprofessionelle.

Den meget forcerede digitalisering af det offentlige, som vi oplever i Danmark, rummer dog en betydelig risiko for nye former for eksklusion af en gruppe borgere, som kan betegnes som digitalt udfordrede, eller som har fravalgt at omstille sig til et digitalt hverdagsliv med smartphone og internet.

Eksklusionsdiskussionen har indtil videre for det meste taget afs忙t i borgernes digitale adgang til det offentlige gennem MitID, som "by default" helst skal ske papirl酶st og automatiseret. Et fravalg af det digitale skal ske som et aktivt valg, hvilket har f酶rt til en gr氓zone af MitID-brugere, som officielt er digitale, men har problemer med brugen af MitID-platformen. Konsekvenserne af denne gr氓zone har v忙ret, at borgere f.eks. har mistet dagpenge, fordi de ikke har kunnet finde ud af at svare p氓 breve i deres e-Boks indenfor svarfristen. Og selvom der formelt findes en ret til at takke nej til MitID og den digitale adgang, viser det sig i praksis at v忙re meget vanskeligt indenfor et system, som slet ikke er indstillet p氓 ikke-digitale borgere.

Ser man p氓 udviklingen i de kommunale sundheds- og velf忙rdsafdelinger, kan man blive bekymret for, om lignende dynamikker fremadrettet vil g酶re sig g忙ldende i forhold til de digitaliserede sundheds- og velf忙rdsservices. Det stiller nogle grundl忙ggende sp酶rgsm氓l til retf忙rdigheden i tilbuddene i den digitaliserede velf忙rdsstat: Hvordan sikrer vi, at der er lige adgang for alle?

Indtil videre er de fleste digitale sundheds- og velf忙rdsservicetilbud frivillige, og de eksisterer side om side med ikke-digitale services. Men i en situation, hvor der mangler arbejdskraft til stort set alle sundheds- og velf忙rdsopgaver, er der en udvikling i gang i retning af en massiv udvidelse af det digitale, for eksempel i hjemmeplejen. En aktuel rapport fra Region Syddanmark viser en stor eksklusionsrisiko i det syddanske omr氓de. 20 procent af befolkningen i regionen har ikke tilstr忙kkelige digitale sundhedskompetencer til aktivt at bruge digitale sundhedstilbud, dvs. at bruge dem p氓 en m氓de, s氓 de virkelig kan hj忙lpe og indfri deres potentiale.

I projektet REACT, der har til form氓l at udvikle en l酶sning til at skabe mere inklusion i digitale sundheds- og velf忙rdstjenester i landdistrikterne, har vi i de seneste m氓neder v忙ret i kontakt med velf忙rdsprofessionelle i den kommunale frontlinje. De fort忙ller, at udfordringerne er forskelligartede og komplekse. Udfordringerne vedr酶rer f.eks., at borgerne ikke ejer de kr忙vede elektroniske devices, at borgerne har problemer med at tilg氓 apps igennem MitID, og at borgerne har problemer med at klikke det rigtige sted p氓 det rigtige tidspunkt. Som en af de velf忙rdsprofessionelle udtrykker det, er deres erfaring, at "alt kan ske", og at det derfor kan g氓 galt p氓 rigtig mange m氓der.

Rapporten fra Region Syddanmark viser ogs氓, at eksklusionsrisikoen is忙r er stor p氓 landet. I de t忙ttest befolkede byomr氓der er det 11 procent af befolkningen, som ikke har tilstr忙kkelige digitale sundhedskompetencer, mens det i de tyndest befolkede omr氓der i Region Syddanmark g忙lder for 28 procent af befolkningen.

H酶jere alder og lavere uddannelsesbaggrund spiller en rolle for de digitale sundhedskompetencer - og heri ligger ogs氓 氓rsagen til forskellene. Den demografiske profil af befolkningen p氓 landet (som er 忙ldre og kortere uddannede end gennemsnittet af bybefolkningen) betyder, at en st酶rre andel af befolkningen er i farezonen for digital eksklusion.

Situationen er n忙rmest paradoksal - dem, som potentielt kunne have mest gavn af digitale tilbud pga. infrastrukturen og afstanden, er samtidigt den del af befolkningen, hvor eksklusionsrisikoen er st酶rst. Det vil potentielt v忙re med til at forst忙rke den sociale ulighed mellem land og by yderligere.

Til at forebygge og undg氓 de nye former for eksklusion er det for det f酶rste n酶dvendigt at tage udfordringen alvorligt. Det betyder, at udfordringen skal t忙nkes ind allerede i design og udrulning af nye digitale tilbud. Her er det vigtigt, at man holder fokus p氓, at de digitale velf忙rds- og sundhedsservices er inkluderende, og at der er reelle muligheder for, at folk kan l忙res op i de f忙rdigheder, de har brug for for at v忙re med.

For nogen er opl忙ring en mulighed, men der vil fortsat v忙re en del af befolkningen, der vil v忙re digitalt udfordrede af den ene eller anden grund. Her er det vigtigt, at de digitale systemer, og akt酶rerne i og omkring dem, indretter sig efter disse borgere - og ikke omvendt.

For det andet skal retten til at v忙re ikke-digital tages alvorligt og ikke kun v忙re en proforma mulighed. De sundhedsprofessionelle skal b氓de have redskaber til at identificere de digitalt udfordrede, og s氓 skal de kunne tilbyde reelle alternativer.

Hvis ikke det sker, kommer vi til at se mange flere alvorlige konsekvenser af digital eksklusion.

Kronikken er baseret p氓 forskningsprojektet REACT - Rural e-Health Facilitators, der har modtaget st酶tte fra EU's uddannelsesprogram Erasmus+. L忙s mere om p氓 p氓 REACTs hjemmeside.

Kronikken er bragt i Jysk Fynske Medier i Erhverv+, torsdag den 31. august 2023.