¿ªÔÆÌåÓýÌáÏÖ

Hvad er hovedfokusset i din erhvervs-ph.d.?

Hovedfokusset i erhvervs-ph.d.-en er at bidrage med viden om brugen af rammeværktøjet Collective Impact som en metode til at arbejde med social innovation i en dansk velfærdskontekst, dets potentialer og barrierer for disse, med særligt fokus på hvordan systemisk forandring forstås og ’gøres’.

Hvordan blev du interesseret i dit forskningsfelt?

Innovation forbindes ofte med teknologiske fremskridt, optimering og effektivisering. Men med min baggrund i antropologi og kultursociologi var jeg nysgerrig på innovationens sociale og relationelle potentiale – hvordan skaber vi forandring gennem det sociale og for det sociale? Denne interesse førte mig til begrebet ’social innovation’.

Min forskning tog form, da jeg blev inviteret til at deltage i en ansøgning til Innovationsfonden sammen med det nystartede sociale initiativ MedVind i Østerbyen. Det var med denne sociale innovationsvinkel, at jeg gik ind i forskningssamarbejdet.

Senere blev jeg optaget af ’systemisk forandring’ gennem mit arbejde med MedVind i Østerbyen og deres tilgang til social innovation, nemlig Collective Impact. Det særlige ved denne metode er, at den ikke kun forsøger at løse konkrete problemer, men også har en ambition om at ændre de systemer, som problemerne opstår i.

Min største interesse har dog altid været det metodiske. I min ph.d. har jeg arbejdet med etnografisk feltarbejde, hvor jeg har haft en tæt relation til mine informanter både i dataindsamlingen og analysen. Jeg har især været optaget af samskabt forskning – en tilgang, hvor forskningsresultater udvikles og anvendes løbende i processen, ikke kun som et slutprodukt. Denne arbejdsform har været utrolig spændende og givende, og jeg har haft mulighed for at udforske den gennem erhvervs-ph.d.-ordningen under Innovationsfonden.

Hvad er hovedpointerne i din ph.d.?

En af hovedpointerne i min erhvervs-ph.d. er, at systemisk forandring i høj grad er usynligt, og at arbejdet med at skabe systemisk forandring skabes gennem lige så usynlige aktiviteter. Systemisk forandring kan være (uudholdeligt) langsom og føles uudholdeligt usikker og uhåndgribelig; desuden passer den ikke let ind i eksisterende organisatoriske eller institutionelle strukturer, som er domineret af en tankegang præget af vished samt idéen om målbare resultater.

Derudover peger afhandlingen på, at Collective Impact som måde at organisere tværsektorisk arbejde på, kan være en effektiv struktur til at fremme systemiske forandringer som en del af social innovation i den offentlige sektor. Det kræver dog større engagement i systemisk tænkning, anerkendelse af det usynlige arbejde, og at have modet til at lade en organisation være langsom og relationel.

Hvem henvender dine resultater sig til, og hvordan kan de bruge dem?

Mine resultater henvender sig til dem, der beskæftiger sig med systemisk forandring, social innovation eller ønsker at anvende Collective Impact som arbejdsredskab. Det kan være alle, der står overfor et samarbejde, hvor flere sektorer ønsker at arbejde sammen om et problem.

Hvis du skulle forske videre, hvad ville du så undersøge?

Forskning ender ofte med at generere lige så mange spørgsmål, som dem, det forsøger at besvare. Det har også været tilfældet i denne erhvervs-ph.d., og der er særligt to ting, som jeg synes ville være interessante at undersøge videre:

1. At udvikle faciliteringen af systemisk forandring.
En af pointerne fra erhvervs-ph.d.-en er, at vi på nuværende tidspunkt ikke har særlig mange værktøjer til praktisk at arbejde med systemisk forandring – vi har begrænset sprog for at tale om det, samt begrænsede strategiske værktøjer og processer. Det ville jeg gerne forske videre i.

2. Sammenhængen mellem systemisk forandring og data.
En anden pointe fra erhvervs-ph.d.-en er den spænding, der findes mellem systemisk forandring og idéen om at være data-drevet. Det kunne være spændende at undersøge nærmere hvilken rolle data, og forståelsen af data, viden og læring, spiller i sociale innovationsprojekter.