
Samfunds-eksperimenters indvirkning p氓 voksnes idr忙ts- og motionsdeltagelse
Analyse af data fra Kulturvaneunders酶gelsen fra 2018 til 2023.
Hvilken indvirkning har Covid-19 pandemien og ’Bevæg dig for livet’ – DIFs og DGIs fælles projekt for at fremme fysisk aktivitet og idræt i foreninger – haft på voksnes idræts- og motionsdeltagelse, og hvad kan vi lære af det? Det kan man læse om i rapporten om ’Samfunds-eksperimenters indvirkning på voksnes idræts- og motionsdeltagelse’. Analysen benytter data fra Kulturvaneundersøgelsen, som siden 2018 kontinuert over hele året har indhentet besvarelser af voksnes kultur- og fritidsvaner.
Analysen viser, at Covid-19 pandemien havde en lille indvirkning på, hvor hyppigt den voksne befolkning i gennemsnit dyrkede idræt og motion i de perioder, hvor pandemien var på sit højeste. Analysen påviser imidlertid et stærkt sammenfald mellem Covid-19 pandemiens udbredelse og et fald i andelen af den voksne befolkning, som i de samme perioder dyrkede idræt og motion i forening og i motionscenter. Men samtidig var der en stigning i andelen, som dyrkede idræt og motion på egen hånd. Analysen viser imidlertid også, at da pandemien klingede af, og begrænsningerne for at dyrke visse former for idræt og motion forsvandt, vendte deltagelsen i idræt under de forskellige organiseringsformer tilbage til næsten det samme niveau som før pandemien.
I forhold til virkningen af ’Bevæg dig for livet’ viser analysen en svag stigning fra 2018 til 2023 i andelen af den voksne befolkning, som dyrker idræt og motion flere gange om ugen. Analysen kan ikke påvise væsentlige forskelle på udviklingen i motions- og idrætshyppigheden i den undersøgte periode mellem de kommuner, som ’Bevæg dig for livet’ havde et samarbejde med om at fremme idræts- og motionsdeltagelsen, og andre kommuner. Når det gælder den organisatoriske kontekst for idræt og motion, viser analysen også små – og statistisk usikre – forskelle på deltagelsen i begyndelsen af den undersøgte periode og deltagelsen sidst i perioden i forening, i motionscenter samt i motion og idræt på egen hånd.
Analysen stiller spørgsmål ved, om den dominerende idrætspolitisk forestilling – at idræts- og motionsdeltagelsen bedst fremmes ved at øge og forbedre udbuddet af idræts- og motionsmuligheder i form af flere faciliteter og flere organiserede tilbud – har sine begrænsninger i dag, fordi ’udbuddet’ af idræts- og motionsmuligheder måske er ‘mættet’.