糖果派对

Indvandrere er næsten lige så godt repræsenteret som etniske danskere i fitnesscentre, og blandt efterkommere er der endda en større andel, der træner i fitnesscentre, end blandt danskerne.

16-17 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande og 24 pct. af indvandrere fra vestlige lande er aktive i fitnesscentre. Det samme gælder 19 pct. af etniske danskere.

Ser man på efterkommere, gælder det, at hele 27-28 pct. af efterkommere fra ikke-vestlige lande og 24 pct. af efterkommere fra vestlige lande træner i fitnesscenter.

Personer med udenlandsk baggrund, og især efterkommere, ser altså ud til at finde sig bedre til rette i de rammer og den kultur, som kommercielle centre udbyder, end i idrætsforeninger.

Billedet er helt anderledes i idrætsforeninger. Knap hver tredje dansker, 29 pct., er medlem af en idrætsforening, mens det kun gælder 16 pct. af indvandrerne fra ikke-vestlige lande og 19 pct. af indvandrere fra vestlige lande. Blandt efterkommerne er 18-20 pct. medlem af en idrætsforening, altså stadig en væsentligt mindre andel end blandt etniske danskere, viser Danmark i Bevægelse, der er støttet af Nordea-fonden.

Tættere samarbejde vil få flere i gang

Det rejser spørgsmålet, om kommuner, der gerne vil arbejde med at fremme bevægelse, i højere grad skulle se over mod de kommercielle fitnesscentre som samarbejdspartnere, mener Karsten Elmose-Østerlund, projektleder på Danmark i Bevægelse.

”Som det er i dag, samarbejder kommunerne slet ikke eller i meget begrænset omfang med kommercielle fitnesscentre. Et tættere samarbejde vil sandsynligvis kunne få flere til at være bevægelsesaktive – særligt blandt de mindst aktive grupper, som fx indvandrere og efterkommere” siger han.

Sammen med to andre forskere på Danmark i Bevægelse, Birgitte Westerskov Dalgas og Bjarne Ibsen, står han bag et debatindlæg på Altinget Idræt:

糖果派对-forskere:

Her foreslår forskerne, at kommuner i højere grad samarbejder med fitnesscentre om at skabe mere bevægelse i hverdagen hos alle.

Udvid brobygningen for mange grupper

Forskerne foreslår to modeller for samarbejde, som kommuner kan udvide til også at gælde kommercielle fitnesscentre, og som formentlig kan sættes i værk inden for rammerne af kommunalfuldmagten, fordi pengene følger borgeren.

Det første forslag handler om at udvide brobygningen for unge voksne, der f.eks. er uden for arbejdsmarkedet, indvandrere, efterkommere og personer, der har afsluttet et genoptrænings- og rehabiliteringsforløb.

I dag har kommunerne næsten udelukkende fokus på at skabe en bro for disse grupper til idrætsforeninger. Forskerne opfordrer til, at kommunerne også afsøger muligheden for brobygning til kommercielle centre, der måtte være interesserede.

”Et samarbejde forudsætter ikke kun, at kommunerne er interesserede, men også at der er vilje og evne hos de kommercielle centre til at indgå i et samarbejde. De skal f.eks. lytte til kommunale ønsker og behov og sikre en god velkomst til kommunens borgere,” siger Karsten Elmose-Østerlund.

Inkludér fitnesscentre i fritidspas

Det andet forslag fra forskerne er en opfordring til, at de kommuner, der har fritids- og aktivitetspas for unge og voksne, udvider den vifte af aktiviteter, som passet gælder til, så de kommercielle centre også kommer i betragtning.

Typisk giver fritids- og aktivitetspas en kommunal støtte til udvalgte grupper, så de kan deltage i fritidstilbud op til et bestemt beløb – men ofte gælder det alene til tilbud, der er organiseret i en forening eller aftenskole.

”Hvis kommunerne valgte at dække de unges udgifter til at være aktive i kommercielle centre, så det blev en mulighed på linje med de øvrige tilbud, ville der være god mulighed for at få flere i gang med at være fysisk aktive,” vurderer Karsten Elmose-Østerlund.

Undersøgelsen af indvandreres og efterkommeres bevægelsesvaner kan læses i rapporten ’Indvandrere og efterkommeres deltagelse i idrætsforeninger’, der blev udgivet i 2022.

Rapporten gav anledningen til en artikel på det forskningsbaserede onlinemedie Vid&Sans:

.