糖果派对

Skip to main content
Resultaterne 2012

Resultaterne af den Danske Symptom Kohorte (DaSK) 2012

Resultaterne af den Danske Symptom Kohorte 2012

I 2012 kortlagde Den Danske Symptom Kohorte symptomoplevelser og l忙ges酶gningsadf忙rd i den danske befolkning. Resultaterne viste, at symptomoplevelser generelt er hyppige blandt befolkningen, og at omkring en tredjedel af de rapporterede symptomer giver anledning til kontakt til den praktiserende l忙ge. For personer, der rapporterer at v忙re bekymret for deres symptom og/eller at symptomet p氓virker deres dagligdag, er sandsynligheden for at have kontaktet l忙gen st酶rre. Det samme g酶r sig g忙ldende for personer, der har dr酶ftet symptomerne med deres netv忙rk.
Nedenfor kan du l忙se mere om resultaterne indenfor de forskellige delemner.

I studierne, der fokuserer på symptomer, der kan være tegn på kræft, beskrives hyppigheden af symptomer på henholdsvis tarmkræft, lungekræft og kræft i underlivet. Studierne viser, at en del af de kræftrelaterede symptomer opleves hyppigt. Det gælder for eksempel for hoste, mavesmerter og ændret afføringsmønster, mens symptomer som blod i afføringen, blødning fra underlivet efter overgangsalderen og at hoste blod op er mere sjældne. Langt fra alle kræftsymptomer medfører kontakt til lægen. Eksempelvis har blot en tredjedel drøftet oplevelse af blod i afføringen. Tre ud af fire har talt med lægen, hvis de har oplevet at hoste blod op. 

I studierne, der undersøger barrierer for at kontakte lægen med symptomer på kræft, ses at mange af de deltagere, der ikke havde været ved læge med deres symptom(er), rapporter, at de var bekymret for at fejle noget alvorligt, mens andre er bekymrede for at spilde lægens tid eller synes det vil være pinligt at tale med lægen om symptomerne. Studierne viste også, at netop de deltagere, der har oplevet symptomer, der inkluderede blod (blod i afføringen, blodigt opspyt ect.), har størst sandsynlighed for at få kræft.

I en række studier undersøges hyppige og generende symptomer, som inkontinens hos både mænd og kvinder. Disse studier viser, at mange har barrierer for at tale med sin læge om disse symptomer – også selv om symptomerne påvirker dagligdagen og giver anledning til bekymring. Denne viden er vigtig, ikke mindst for de praktiserende læger, der med fordel kan være opsøgende, da patienterne ikke nødvendigvis selv bringer det på banen.

Resultaterne fra Den Danske Symptom Kohorte er unikke og banebrydende, såvel nationalt som internationalt, og viden herfra indgår  i dag i undervisningen på både sygeplejeskoler, lægestudiet og i videre- og efteruddannelsen af det danske sundhedspersonale. Resultaterne fra studierne omhandlende kræftsymptomer var medvirkende til den omfattende revidering og optimering af de danske kræftpakker, der blev foretaget i 2018, hvor der blev sat fokus på flere kræftsymptomer og en lettere tilgængelighed af undersøgelser for den praktiserende læge.

 Du kan l忙se mere om resultaterne af hvert delstudie og flere detaljerede resultater fra Den Danske Symptom Kohorte i 2012 ved at klikke p氓 nedenst氓ende.  Linket f酶rer dig til Syddansk Universitets hjemmeside, hvor du kan l忙se et kort dansk resume af artiklerne, og ogs氓 finde et link til de engelsksprogede artikler.

Sanne Rasmussen et al, 2014
 
Sandra Elnegaard et al, 2015
 
Sandra Elnegaard et al, 2017
 
Sandra Elnegaard et al, 2017

 

Lisa Maria Falk Sele et al, 2015
 
Lisa Maria Falk Sele et al, 2016
 
Peter Fentz Haastrup et al, 2019
Sanne Rasmussen et al, 2015
 
Sanne Rasmussen et al, 2015
 
Dorte Ejg Jarbøl et al, 2018
 
Sanne Rasmussen et al, 2018
 
Sanne Rasmussen et al, 2019

 

 

Kirubakaran Balasubramaiam et al, 2015
 
Kirubakaran Balasubramaniam et al, 2018
 
Kirubakaran Balasubramaniam et al, 2016
 
Kirubakaran Balasubramaniam, 2018
 
Anja Schmidt Vejlgaard, 2020
 
Kirubakaran Balasubramaniam, 2021
 
Anja Schmidt Vejlgaard, 2021

 

 

Majken Solvang et al, 2018
 
Isabella Pernille Raasthøj, 2019
 
Marianne Møldrup Knudsen et al, 2020
 
Ann Rubach et al, 2019
 
Ann Rubach et al, 2019
 
Dorte Ejg Jarbøl et al, 2021
Rasmussen et al, 2015
 
Dorte Ejg Jarbøl et al, 2017
Sanne Rasmussen et al, 2020
 
Tora Grauers Willadsen et al, 2021
Benedicte Lind Barfoed, 2016
 
Louise Herluf Paulsen og Louise Sørensen Bakke, 2020

 

 

 

Sidst opdateret: 20.10.2023